Kendte 19. maj 2015

Nej, nej! Det regner med MILLIONER af edderkopper

Beboerne i en australsk by vågnede op til sandt mareridt
Instagram

Da indbyggerne i den australske by Goulburn for nyligt slog øjnene op, var det til synet af et sandt mareridt:

Millioner og atter millioner af babyedderkopper kriblede rundt i nabolaget, og oveni hatten var hele byen i New South Wales indhyllet i edderkoppernes spindelvæv, der havde lagt sig som et hvidt tæppe over hele byen.

Det lyder som noget, der er taget ud af en dårlig gyserfilm, men det hårrejsende fænomen er ganske naturligt og kaldes ’angel hair’ – ’englehår’ på dansk.

Instagram
Instagram

Fænomenet opstår, når de mange edderkopper forsøger at flytte til et nyt landskab og ikke orker at bruge deres otte ben. I stedet kravler de op i høje træer, hvor de frigiver en lang, tynd spindeltråd, som – når vinden får fat i den – løfter edderkopperne højt op og bærer dem videre.

Og det er en praktisk måde at flytte sig på, forklarer en ekspert til det australske medie Sydney Morning Herald.

- De kan i bogstavligste forstand flytte sig flere kilometer op i luften på denne måde. Det er derfor, at der findes edderkopper overalt, siger Martyn Robinson til Sydney Morning Herald.

Lider du af edderkoppeskræk, gør du altså også klogt i at holde dig langt væk fra Goulburn i Australien. Ad.

Sponsoreret indhold