Kendte24. oktober 2021

Det perfekte forspil: Derfor ammer kvinde sin kæreste

To gange om ugen ammer Lana Michaels sin forlovede Shawn. De to hævder, at det booster deres sexlyst
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kvinder_ammer_kaereste.jpg
 (Foto: Instagram/lana_ondemand)

Umiddelbart hører det til sjældenhederne, at par bruger amning som en del af deres forspil. Det er i hvert fald ikke ligefrem et emne, der ofte er på programmet.

Men det er altså lige nøjagtig det, Lana og Shawn dyrker – amning.

Det skriver flere medier – blandt andre The Sun.

Intet mindre end to gange om ugen får Shawn lov til at ligge ved sin kærestes bryst og blive ammet. Og parret hævder, at det er den perfekte form for forspil og forførelse inden sex, og de forklarer, at det skaber en ”fysisk energi” mellem dem.

Parret mødte hinanden tilbage i 2019, og de sidste 18 måneder har de eksperimenteret med amning:

- Jeg ammede mine børn, og jeg savner virkelig at amme – og følelsen af det, forklarer Lana til The Sun.

- Jeg har ikke lyst til at få en baby mere, og mine børn er alt for gamle at amme nu, men jeg kunne godt lide idéen om at amme Shawn, forklarer Lana, der har en søn på 11 og en datter på syv år.

Parret, der lever i et åbent forhold, fortæller, at de fik idéen til amningen efter at have haft sex med et andet par.

Shawn prøvede på et tidspunkt at sutte på en anden kvindes bryster, hvor han pludselig havde brystmælk i munden:

- Det forstærkede den seksuelle idé om brystmælk i forbindelse med sex, og så gik den derfra, forklarer Shawn.

Lana forklarer, at hun og kæresten altid har eksperimenteret meget med sex – og at hun i forbindelse med amme-idéen fandt ud af, at hun kunne genstarte sin mælkeproduktion ved hjælp af et særligt urtetilskud.

- Vi har sex cirka fem gange om ugen, og Shawn bliver ammet et par gange om ugen.

Lana forklarer, at hun føler sig mere sexet og kvindelig, når hun har mælk i sine bryster.

Sponsoreret indhold