Kendte23. februar 2025

Det ligner en krigszone: Sisse Marie Søby tilbage i sit hus

Den 39-årige dansker vendte for flere uger siden tilbage til sin bolig med sin familie, efter at voldsomme flammer i begyndelsen af året tvang dem til at flygte
TV3-programmet "Jeg er en celebrity - få mig væk herfra!" der bliver optaget i Sydafrika.Sisse Marie Søby.
Sisse Marie Søby er tilbage i sin bolig, som hun måtte flygte fra i januar.
 Foto: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Paris Hilton deler video fra sit ødelagte hjem: - Mit hjerte er knust

Beboere i Los Angeles fik en umådelig hård start på året, da flere områder i byen blev hærget af kraftige brande.

Det tvang mange kendte mennesker væk fra deres hjem, og nogle mistede ligefrem deres luksushuse i de vilde flammer.

Så uheldig var danske Sisse Marie Søby ikke, men evakueres måtte hun sammen med sin mand og deres datter, der kom til verden sidste år.

Nu er danskeren dog hjemme i sit hus igen, og hverdagen har allerede indfundet sig.

Det fortæller hun i et Instagram-opslag.

- Jeg beklager, at jeg ikke har delt dette tidligere. Mange bekymrede mennesker har rakt ud, men vi har det godt, og vores hus er intakt. Tak for jeres beskeder den sidste måned, måske endda længere – jeg tæller ikke, skriver den tidligere MGP-vinder.

Hun kan desuden berette, at det område i storbyen, som hun tidligere har boet i, er brændt helt ned.

- Det ligner en krigszone, lyder det fra Sisse Marie Søby.

Danskeren, der altså blev kendt i Danmark for musik, bosatte sig i 2014 USA, hvor hun udlever skuespillerdrømmen.

Hun har de seneste år medvirket filmene ”Siren” og ”Rebel Moon”.

Sponsoreret indhold