Kendte28. januar 2020

Det kunne have været Kylie Jenner: Fløj tit med Kobe Bryants helikopter

I søndags mistede Kobe Bryant, hans 13-årige datter Gianna og syv andre mennesker livet i et helikopterstyrt i Los Angeles. Nu afslører Kylie Jenner, at det kunne have været hende, der sad i den forulykkede helikopter
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-03-28_kl._08.31.43.png
 Foto: MEGA

Kendisser verden over står lige nu i kø for at hylde afdøde Kobe Bryant og hans 13-årige datter Gianna, som sammen med syv andre personer søndag afgik ved døden i et helikopterstyrt.

En af dem er make up-milliardæren Kylie Jenner, som har delt et billede af basketball-stjernen og hans datter for at mindes dem.

Nu har den 22-årige superstjerne igen hyldet Kobe, Gianna og de syv andre ofre for helikopterstyrtet. Her aflsører hun samtidig en skræmmende sandhed.

Det kunne nemlig godt have været Kylie, som sad i helikopteren, da den fløj ind i bjergsiden og styrtede til jorden.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega595348_015.jpg
 Foto: MEGA

Kobe Bryant og datteren Gianna omkom sammen i helikopterstyrtet. Tilbage står basketball-stjernens hustru Vanessa Laine og de tre døtre Natalia, Bianka og Capri (Foto: MEGA)

På sin Instagram-story har den stenrige Jenner delt et billede af de i alt ni ofre for den tragiske ulykke. Samtidig afslører hun, at hun ofte selv fløj med netop den helikopter.

- Jeg kan stadig ikke tro det her. Det var den helikopter, som jeg tit fløj med og med den samme pilot. Ara var sådan en rar mand, skriver Kylie Jenner.

Ara Zobayan var piloten, som fløj helikopteren, der forudlykkede i søndags. Han har altså også fløjet med andre store berømtheder såsom Kylie Jenner.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega490086_005.jpg
 Foto: MEGA

Kylie Jenner har sammen med ekskæresten Travis Scott datteren Stormi, som fylder to år den 1. februar (Foto: MEGA)

I dag kom det også frem, hvorfor Kobes hustru ikke var med i helikopteren, da den styrtede ned. Parret havde nemlig en aftale om, at de aldrig fløj i luftfaretøjet sammen.

Kobe Bryant blev 41 år, og foruden sin kone Vanessa Laine Bryant efterlader han sig døtrene Natalia, Bianka og Capri.

Sponsoreret indhold