Kendte14. februar 2024

Det kostede Helena Witt og Kasper Skaks lejlighed

Hvis man vil have en super lækker placering på Amager, koster selv en lidt mindre lejlighed en hulens masse millioner
Det var i anden sæson af "Bachelor", de to mødte hinanden.
Det var i anden sæson af "Bachelor", de to mødte hinanden.
 Foto: Dan Mariegaard

LÆS OGSÅ: Kasper Skak og Helena Witt jubler: Har købt en lejlighed sammen

I starten af december måned sidste år kunne kendisparret bestående af Helena Witt og Kasper Skak afsløre, at deres økonomi nu er blevet godt og grundigt blandet sammen.

For dengang købte de sig nemlig en lejlighed sammen på Amager - et stenkast fra Christmas Møllers Plads.

Nu viser dugfriske oplysninger fra Tingbogen, hvad "Bachelor"-kæresterne skulle give for sådan en sag.

Og det er ikke peanuts.

4.8 millioner ligeud har de sammen givet for herligheden.

Størrelsen på lejligheden lyder på 87 kvadratmeter, og den indeholder tre værelser.

Den har to terasser, og hvis parret skal have parkeret en øse, er det let, for der er mulighed for tilkøb af p-plads lige nede foran.

Sådan en kan man få for sølle 300.000 kroner, fremgår det af ejendomsmæglerens.

LÆS OGSÅ: Helena Witt og Kasper Skak krydser fingre: Skal nå at sælge lejlighed inden jul

Selvom boligsituationen lige nu er fryd og gammen, var det ikke en let proces at få sin drømmelejlighed i hus.

For Helena Witt og Kasper Skak var udsat for et sandt mareridt, inden de kunne skrive under på den nye lejlighed.

De stod nemlig med Kasper Skaks andelsbolig, og den skulle sælges, før de måtte få deres nye sted.

Heldigvis fandt de en køber i 11. time den 15. december, og derfor blev deres drømme opfyldt.

Sponsoreret indhold