Kendte21. juli 2016
Smart opfindelse: Det her vil forandre din cykeltur for altid
Med den her hjelm bliver cykelturen aldrig den samme

Foto: Brooklyness
Kører du cykel ved du selvfølgelig, at du skal have hjelm på. Cykelhjelme er der mange af, men der er ingen som Classon, der ifølge folkene bag er verdens smarteste cykelhjelm.
Classon er som en almindelig hjelm, men den kan så meget mere:
- Censorer foran og bagpå hjelmen registrerer potentielle farer i trafikken, som eksempelvis biler i blinde vinkler og giver dig besked.
- Når du svinger til højre eller venstre, aktiveres hjelmens blinklys.
- Når du bremser lyser bremselampen.
- Via en app på din telefon, guider hjelmen dig nemt til din destination – selvfølgelig uden at du skal kigge på mobilen.
Du kan bestille hjelmen på crowdfundingsitet Kickstarter for 149 dollars – svarende til lidt over 1.000 danske kroner. Men du skal skynde dig lidt. Kampagnen lukker fredag morgen, dansk tid.