Det er slut: Shailene Woodley og Lucas Bravo går fra hinanden

LÆS OGSÅ: Tre bliver til fire: Dansk kendis er gravid
Det så rosenrødt og romantisk ud, da Shailene Woodley, 33, og Lucas Bravo, 37, valgte at bekræfte tilbage i april, at de var blevet et par.
Skuespillerne var måneden forinden blevet spottet hånd i hånd i Paris.
Men nu er det slut med at flette fingre i hjerternes by – eller for den sags skyld i nogen som helst by.
For Woodley og Bravo er ikke længere sammen.
Det fortæller en kilde til People.
Kilden fortæller ikke til People, hvornår parret er gået fra hinanden, og hvad årsagen skulle være til bruddet.
Til gengæld har Shailene Woodley og Lucas Bravo været hurtige til at få ryddet ud i deres Instagram-profiler.
Begge har nemlig slettet billeder af hinanden fra deres profiler.
I begyndelsen af august så parret ellers ud til at have det rigtig godt, da de blev fotograferet sammen på settet til ”Emily in Paris”.
Samme måned fortalte en unavngiven kilde da også til People, at alt var godt mellem de.
Kilden beskrev Lucas Bravo som ”et friskt pust” og ”ukompliceret, venlig, ikke-prætentiøs og følelsesmæssigt moden”, og så lød det også, at Shailene Woodleys venner elskede Lucas Bravo.