
Det er slut: Emma Chamberlain dropper kæresten

LÆS OGSÅ: Nyder avokadomadder i København: Emma Chamberlain er i Danmark
Hun er en af internettets ultimative it-girls og følges af millioner på både YouTube og Instagram og har de seneste par år haft massiv succes som vært på den røde løber til det årlige Met Gala i New York.
Men i privaten er successen tilsyneladende ikke helt så stor.
Flere amerikanske medier - heriblandt E! News - skriver nemlig, at den 22-årige Emma Chamberlain og den 26-årige musiker Role Model er gået fra hinanden.
Parret har været kærester i godt tre år og dukkede for første gang op på den røde løber sammen i forbindelse med Vanity Fairs Oscar-fest i marts 2022.

Få måneder senere dukkede de igen op sammen til et officielt event - denne gang for GQ.
Det var dog først i februar i år, at Emma Chamberlain og Role Model, der egentlig hedder Tucker Pillsbury, bekræftede, at de faktisk var kærester.
- Der er dele af vores forhold, der kommer til at være private for evigt, og de ting er hellige, lød det fra Ermma i et interview med GQ.
- Men jeg synes ikke, at vi behøver at være en hemmelighed længere. Det er bare sådan, jeg er ovre det lort.


Hverken Emma Chamberlain eller Role Model har be- eller afkræftet historien om, at de er gået fra hinanden.
