Annonce
KendteI går

Det er slut: Casper Christensen lukker ned 

Alting har en ende - også "Casper elsker dig". Komiker Casper Christensen trækker således stikket på sin podcast
Casper Christensen erkender omgående i programmet, at hans opførsel engang ikke var særlig fin i kanten. Men at han er et helt andet sted i dag.
Casper Christensen har optaget "Casper elsker dig" for sidste gang.
 Pr-foto: Podimo
Annonce

LÆS OGSÅ: Midt i interview: Casper Christensen og Camilla Miehe-Renard afslører engangsknald

Det er slut. Mikrofonen er slukket, podcaststudiet aflåst.

Der kommer ikke mere “Casper elsker dig”.

Det fortæller værten selv i en video på Instagram.

- Hej venner. Så kommer der lige en servicemeddelelse. I dag er der min podcast Casper elsker dig, og det er sammen med min hustru Isabel, indleder han og fortsætter:

- Det er den sidste, jeg laver, så tænkte jeg, at selvfølgelig skulle det være min elskede hustru, der skulle være med.

Det er således Isabel, der er gæst i det sidste afsnit, hvor der undervejs kommer ind på, hvordan det har været at være vidne til Caspers transformation fra partykonge til kristen, aldersforskellen og deres guilty pleasures.

Komikeren takker alle sine lyttere for at have hængt på gennem to sæsoner. Det hele startede med Jim Lyngvild, og nu slutter vi altså med en gæst, som Casper oprigtigt kan sige, at han elsker.

Annonce

- Det var det for denne her omgang, men det slutter med et brag, synes jeg. Hyg jer, slutter han af.

SE og HØR har rakt ud til Podimo for at høre, hvorfor podcasten lukker ned, men de er i skrivende stund ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Annonce

Sponsoreret indhold