Det er slet ikke slut: Louise Hjort og Sejr Bek skal giftes

LÆS OGSÅ: Sejr Bek chokerer i "Døm vores forhold": Mig og Louise skal ikke være kærester
Lykken er stor hos Louise Hjort og Sejr Bek.
For parret skal nemlig giftes. Det skriver Her & Nu, der har set det sidste afsnit af DR-programmet "Døm vores forhold", hvor både Louise Hjort og Sejr Bek er aktuelle.
I det sidste afsnit hører man nemlig Sejr Bek sige, at de nu er forlovet.
Dog fortalte Sejr Bek sige i programmet første afsnit, at ham og Louise Hjort ikke længere skulle være kærester.
Og følger man parret på de sociale medier, har de heller ikke delt billeder sammen.
Derfor har mange måske troet, at det var slut mellem Louise Hjort og Sejr Bek, men det er det altså langtfra.
Louise Hjort sætter over for Her og Nu ord på, hvorfor parret ikke har delt ting sammen i den seneste tid.
– Da DR fortalte, hvordan de ville starte programmet, så tænkte vi, det ville være for tydeligt, hvad der skete, hvis man så, vi var sammen, så vi tog lige en for holdet, og det var DR meget glade for - ikke at de på nogen måde havde insinueret det. Det var 100% vores idé, fortæller Louise Hjort til Her& Nu.
Hun afslører samtidig, at de har været forlovet i et halvt år.
Louise Hjort og Sejr Bek fik et godt øje til hinanden i "Paradise".