Kendte1. september 2023

Det er ikke ham: Rapper Lil Uzi Vert forvekslet med hundetyv

Politiet har efterfølgende fjernet billedet af rapperen i opslaget og erstattet det med en anden mand, der mistænkes for tyveriet
 Lil Uzi Vert er blevet forvekslet med en hundetyv.
Lil Uzi Vert er blevet forvekslet med en hundetyv.
 Foto: Michael Tran/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Lil Uzi Vert gør det igen: Har fået seks piercinger i ansigtet

Pludselig befandt rapperen Lil Uzi Vert sig i en hundesag i den amerikanske delstat Pennsylvania.

Problemet var bare, at den 28-årige rapper med det borgerlige navn Symere Woods aldrig var en del af sagen.

For flere udenlandske medier, heriblandt Page Six og TMZ, skriver nemlig, at Lil Uzi Vert er blevet forvekslet med en hundetyv, som politiet fortsat eftersøger.

TMZ beretter, at et billede af rapperen pludselig dukkede op i et Facebook-opslag fra det lokale politi. I opslaget fremgik det, at en hvalp var blevet stjålet fra en dyrehandel, og det skulle være Lil Uzi Vert, der var tyven.

Mediet skriver videre, at politiet efterfølgende fjernede billedet af Lil Uzi Vert i opslaget og erstattede det med en anden mand, der mistænkes som hundetyven.

Billedet af Lil Uzi Vert nåede at leve en halv times tid på Facebook, hvor det svømmede med kommentarer.

TMZ skriver, at det var dyrehandlen i Pennsylvania, der gav dem et billede af Lil Uzi Vert, som skulle være hundetyven - det var altså ikke ham. Rapperen har i skrivende stund ikke kommenteret episoden.

I øjeblikket arbejder politiet fortsat på at finde den "rigtige" gerningsmand.

Sponsoreret indhold