Kendte10 timer siden

Derfor var Holger Bech Nielsen med til Ingolf Gabold bisættelse

Den teoretiske fysiker har i mange år boet i samme ejendom som den afdøde dramachef hos DR
Holger Bech Nielsen.
Holger Bech Nielsen var nabo til Ingolf Gabold.
 Foto: Lars H. Laursen

LÆS OGSÅ: Tidligere DR Drama-chef Ingolf Gabold er død

Venner og familie var i dag samlet ved Østerbrogade i København, hvor den tidligere dramachef i DR Ingolf Gabold blev bisat i Sankt Jakobs Kirke.

Her var Holger Bech Nielsen blandt gæsterne, og selv om det umiddelbart kan være svært at få øje på en forbindelse mellem de to mænd, så var der en ganske god grund til at fysikeren var til stede.

- Vi boede i samme ejendom. Det har vi gjort meget længe, for min kone har boet der, før hun fik fat i mig. Eller før jeg fik fat i hende, må jeg hellere sige, forklarede Holger Bech Nielsen til SE og HØR.

- Han var meget meget flink, fortsatte den berømte teoretiske fysiker om sin Frederiksberg-nabo.

Også den danske filminstruktør Søren Kragh-Jacobsen var med ved bisættelsen og tog sig tid til spørgsmål.

- Jeg har kendt ham siden begyndelsen af 1970’erne. Jeg så ham vel et par gange om året. Han var sjov og charmerende. En stor personlighed, sagde filmmanden.

Ingolf Gabold nåede foruden DR også at arbejde hos TV 2 og TV3, men huskes nok bedst for sine år hos statsradiofonien, hvor han var med til at skabe store dramaer som ”Nikolaj og Julie”, ”Forbrydelsen”, ”Krøniken” og ”Rejseholdet”.

Han blev i 2003 ridder af Dannebrog.

Ingolf Gabold blev 83 år og efterlader sig sin kone og tre børn.

Farvel Ingolf: Tidligere dramachef bisættes i Sankt Jakobs Kirke

Sponsoreret indhold