Kendte24. oktober 2019

Derfor stoppede Le Gammeltoft: Ramt af stress

I aftenens "Til Middag Hos" fortæller Le Gammeltoft, hvorfor
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/2019.tmh_.le_gammeltoft.pelle_hvenegaard.janus_bakrawi.cana_buttenschoen_019.jpg
 Foto: NENT GROUP/Bjørn Jakobsen

I aftenens afsnit af "Til Middag Hos" får Heartbeats-direktøren Le Gammeltoft besøg af Janus Bakrawi, Cana Buttenschøn og Pelle Hvenegaard.

Her fortæller hun, hvorfor hun for nogle år siden valgte at trække stikket på nogle af de mange projekter, hun havde gang i.

- Jeg var på DR i seks år og lavede et par forskellige radioprogrammer, og i alle de år DJ'ede jeg også, og havde sindssygt mange DJ-jobs, og det var jo meget nattepræget, fortæller Le og fortsætter:

- Så skete der det, at jeg åbnede en bar, havde et lille barn, kørte mit pladeselskab, startede Heartbeats, spillede om natten to-tre dage om ugen og kom hjem klokken 4-5 om natten, stod op klokken 10 med Filippa og fik aldrig rigtigt sovet.

Det fik hende til at stoppe op og tænke over, om hun havde taget munden for fuld.

- Så tænkte jeg okay: Måske har jeg lidt for meget på min tallerken. Så stoppede jeg på DR, gik ud af baren, og stille og roligt begyndte jeg at udfase det der DJ også, fortæller Heartbeats-direktøren.

Hun besluttede sig for, at hun blev nødt til at fokusere på et enkelt projekt. Det blev virksomheden Heartbeats.

- Så prøvede jeg at have fokus på en ting, i stedet for otte projekter. Det måtte være min virksomhed. Hvis det skulle blive en succes, så blev jeg nødt til at fokusere.

Det kan bedst af alt beskrives som stress, det som Le Gammeltoft var ramt af.

- Jeg var svimmel i et år i 24 timer i døgnet. Jeg spillede det samme nummer, som jeg havde spillet 10 minutter forinden. Jeg havde ingen anelse om, at jeg havde sat det på, fortæller hun og fortsætter:

- Jeg kunne ikke se folk i øjnene, jeg kunne ikke have en samtale med folk.

Du kan se et klip fra "Til Middag Hos" herunder

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Du kan se "Til Middag Hos" klokken 19.00 på TV3.

Sponsoreret indhold