
Derfor skal du ikke oplade mobilen, når du sover

Efter en lang arbejdsdag og Facebook i frokostpausen er batteriet på de fleste smartphones drænet. Så er det jo rigtig smart, at man kan lade den op når man alligevel ikke skal bruge den; om natten eller når man snupper en velfortjent lur.
En undersøgelse som TNS Gallup har lavet for Gjensidige Forsikring og Nykredit Forsikring viser, at 57 procent af danskerne oplader mobilen om natten. Det er en dårlig ide, for opladeren kan starte en brand.

- En brand i hjemmet kan ofte undgås, hvis der bliver reageret hurtigt nok. Vi oplever desværre, at brande opstår ved, at eksempelvis varme opladere og telefoner ligger i sofaen eller sengen, og dermed antænder sig selv og andet brandbart materiale. Ligger man og sover, er der risiko for, at man ikke opdager det. Og det kan blive fatalt, siger Kim Rud-Petersen, koncerndirektør Nordic i Gjensidige Forsikring, i en pressemeddelelse.
Sikkerhedsstyrelsen fraråder, at man oplader sin mobil om natten.

Gisp! Her er app'en du IKKE tør downloade til din mobil
Kan det få dig til at ændre dine opladningsvaner? Deltag i debatten på Facebook