Kendte5. februar 2020

Derfor holdt Shannen Doherty kræftsygdom hemmelig

"Beverly Hills 90210"-stjernen forklarer, hvorfor hun i denne omgang holdt sin alvorlige kræftsygdom hemmelig
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/shutterstock_editorial_10356239al.jpg
 Foto: MEGA

Det var en tydeligt rørt Shannen Doherty, der i går afslørede på amerikansk tv, at hun igen er blevet diagnosticeret med kræft.

Den frygtede sygdom ramte for første gang den nu 48-årige stjerne tilbage i 2015, hvor hun fik konstateret brystkræft.

Efter et hårdt og opslidende behandlingsforløb, der blandt andet indebar, at hun fik fjernet det ene bryst og gennemgik en stærk kemokur, fordi kræften havde spredt sig, blev hun for tre år siden erklæret kræftfri.

Gennem hele sit behandlingsforløb delte hun åbenhjertigt med sine fans, hvordan hun havde det med sin kræftsygdom.

Denne gang, hvor hun har fået konstateret kræft i stadie fire, har hun været tavs om sin sygdom, og "Beverly Hills 90210"-stjernen forklarer hvorfor: Hun fik nemlig diagnosen, lige inden Luke Perry døde i marts 2019.

- Det er så mærkeligt for mig at blive diagnosticeret og så at én, der, du ved, virkede rask, døde først, genkalder Doherty i det amerikanske tv-program "Good Morning America".

- Det var virkelig et chok, tilføjer hun.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/megass1561768_001.jpg
 Foto: MEGA

Shannen Doherty og Luke Perry spillede Brenda og Dylan i den ikoniske TV-serie. Foto: MEGA

I tv-interviewet fortæller hun også, hvorfor hun nu vælger at stå frem med sin sygdom.

Hun har sagsøgt det amerikanske forsikringsselskab State Farm, da hun ikke mener, de har betalt hende nok penge i erstatning.

Hun mistede sit hus under de store skovbrænde i Californien i 2018. Hun fik udbetalt en million dollars, men tv-stjernen mener ikke, at det er nok.

Hendes advokater har valgt at bruge hendes nye kræftsygdom under retssagen, og derfor går nu ud med det offentligt.

- Jeg er endt med sagsøge State Farm, og det har vist sig at være en af de mest forfærdelige processer, jeg har oplevet, siger hun videre i tv-programmet.

Sponsoreret indhold