Kendte19. oktober 2021

Derfor har Macaulay Culkins bror aldrig set sønnen

Trods Kieran Culkin selv er far til to, så har han endnu ikke mødt sin nevø Dakota, efter han kom til verden i april måned
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er knap seks måneder siden den 41-årige ”Home Alone”-stjerne Macaulay Culkin blev far for første gang, da kæresten Brenda Song fødte parret en lille dreng.

Sønnen, der har fået navnet Dakota Song Culkin efter Macaulay Culkins bror, der omkom i en trafikulykke tilbage i 2008, har dog indtil videre kun haft glæden af at nyde sin mor og far.

Culkins lillebror, Kieran, 39, har nemlig endnu ikke haft chancen for at møde den lille ny, til trods for han selv er far til datteren Kinsey på to og en nybagt søn på kun otte uger.

- Nej, jeg har faktisk ikke mødt hans søn endnu, for han bor i Californien og der har været både arbejde og så alt det med pandemien, fortæller han til People.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega796039_094.jpg
 Foto: MEGA

Kieran Culkin har også stor succes som skuespiller i Hollywood. Foto: MEGA

Og selvom Kieran selv allerede har en del mere erfaring i rollen som far, så har hans få muligheder for at komme og besøge den lille familie, ikke givet ham en større lyst til at guide storebroren til, hvordan han skal klare den nye hverdag med en lille ny.

- Det bedste råd som jeg selv fik, da jeg lige var blevet far, det var, at jeg ikke skulle tage imod nogens gode råd, for du finder ud af det, fortæller Kieran videre.

Det var i starten af april, Macaulay Culkin og skuespillerinden Brenda Song blev forældre for første gang.

- Vi er ovenud lykkelige, lød den korte besked fra parret, da de annoncerede de glædelige nyheder.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega389244_001.jpg
 Foto: MEGA

Foto: MEGA

Men siden er det altså ikke meget, som hverken Song eller Culkin har delt ud om deres nye tilværelse som en familie på tre.

Parret mødte hinanden tilbage i 2017 under optagelserne til filmen ”Changeland”, men de er begge kendte børnestjerner, der fik deres gennembrud som helt unge. Culkin i sin rolle som den forladte søn i ”Home Alone”-filmene, mens Brenda Song blev et kendt ansigt gennem hendes rolle i blandt andet ”Zack & Cody’s søde hotelliv” på Disney.

Sponsoreret indhold