Kendte29. oktober 2020

Derfor har Janus overrasket i "Vild med dans"

Janus Nabil Bakrawi er gået hen og blevet en af årets helt store overraskelser i årets udgave af "Vild med dans"
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Janus Nabil Bakrawi har overrasket på dansegulvet i dette års udgave af "Vild med dans".

Det fortæller de to "Vild med dans"-eksperter Helle Skram de Fries og Nikolaj Bonde.

- Han er blevet bedre og bedre for hver gang, og netop nogle af de danse, hvor man skal være lidt macho, passer ham virkeligt godt, fortæller BILLED-BLADET's Helle Skram de Fries, der bliver bakket op af Nikolaj Bonde.

- Vi er lidt ude i, at han pludselig kan mange ting qua sin baggrund.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/20201023_hjp9231.jpg
 Foto: Hanne Juul

Janus og Karina placerede sig øverst i feltet ved fredagens "Vild med dans". (Foto: Hanne Juul)

I fredagens udgave af "Vild med dans" placerede Janus og Karina sig i toppen af feltet.

Og det er lidt af en overraskelse ifølge i eksperterne.

- Jeg havde ikke regnet med det, og jeg tror også, at jeg har sagt, at han var en af kandidaterne til at ryge ud som en af de første. Det tror jeg ikke længere, fortæller SE og HØR's Nikolaj Bonde.

Helle Skram de Fries har et bud på en forklaring til, hvad det er, som Janus gør så godt.

- Det er en konkurrence om at blive dygtigere og bedre til at danse, men det er i høj grad også en konkurrence, der handler om at blive populær. Og det gør han rigtigt godt, siger hun og fortsætter:

- Janus har jo også været ude og sige, at han virkelig gerne vil give hende den sejr, fordi hun fortjener, og det tror jeg også er med til at gøre ham meget sympatisk i publikums øjne.

Men kan Janus og Karina blande sig i toppen, når vi kommer længere i konkurrencen? Det kan du få eksperternes bud på i videoen i toppen af artiklen.

Sponsoreret indhold