Kendte29. november 2019

Derfor er Umut ikke med i "Vild med dans"-finalen

"Vild med dans"-finalen bliver uden kendiskokken Umut Sakarya
https://imgix.seoghoer.dk/20190927_hjp9642.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Det kom som et chok, da Umut Sakarya den 31. oktober meddelte, at han ikke længere vil være en del af "Vild med dans".

Men hans chok-exit betyder også, at han ikke kommer til at danse i aftenens "Vild med dans"-finale.

Faktisk har Umut slet ikke valgt at tage den lange vej fra København til Horsens for at støtte finalisterne på dansegulvet.

Men han havde da heller ikke meget at komme til Horsens for. Hans tidligere "Vild med dans"-partner, Jenna Bagge, har nemlig nægtet at tage så meget som et enkelt trin på dansegulvet med Umut, efter han skred fra hende.

– Efter han forlod showet uden at vende det med hende først, nægter hun simpelt hen at danse med ham i finalen. Det vil hun ikke stå model til, har en kilde tæt på produktionen tidligere fortalt til SE og HØR.

Og Jenna bekræfter da også, at det er tilfældet.

- Jeg synes også, det er bedst, at vi ikke danser, når Umut ikke har lyst, fortalte Jenna selv til SE og HØR i sidste uge.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/umut_og_jenna_tsl.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Umut kommer ikke på dansegulvet i aftenens "Vild med dans"-finale. (Foto: Thomas Laursen)

Hos TV 2 har man også været klare i mælet om Umuts manglende deltagelse.

– Umut har ingen intentioner haft om at stå i finalen. Han har meldt ud, at han ikke har lyst til at være på dansegulvet – og derfor har vi heller ingen interesse i at have ham med i finalen, lød det fra kanalens underholdningsboss, Thomas Richardt Strøbech, da SE og HØR spurgte efter fredagens semifinale.

Umut Sakarya har ikke selv haft lyst til at kommentere sin manglende deltagelse i aftenens "Vild med dans"-finale.

Sponsoreret indhold