
Derfor døde Peter Lund Madsen: Bange for læger

LÆS OGSÅ: Peter Lund Madsens ældste søn på direkte tv: Holdt ham i hånden til det sidste
Hjernens veje er uransagelige.
Det vidste om nogen ”Hjerne-Madsen”, forskeren Peter Lund Madsen, som i august blevet revet så pludseligt ud af livet, da han faldt død om midt på en cykeltur.
For dødsfaldet, som skyldtes en blodprop i hjertet, kunne sandsynligvis have været undgået, hvis den 65-årige radiovært havde søgt læge.
Det gjorde han bare ikke, fordi hans hjerne – selv om han selv var lægeuddannet – var indstillet sådan, at han var bange for læger.
Det fortæller hans bror, journalisten Anders Lund Madsen, som besøgte ”Aftenshowet” sammen med Peters 31-årige søn Jacob for at fortælle danskerne om den triste tid.


– Han var mere end almindeligt bange for at blive syg. Som læge vidste han også noget om, hvad det vil sige at være syg. Det er ikke altid godt at have indsigt på den måde.
Han havde en udtalt lægeangst. Han havde haft en blodprop i hjertet 14 år forinden, så han vidste, at han skulle være opmærksom på det. Men i stedet for at få det tjekket, fandt han på undskyldninger for at udskyde det, fortæller Anders.
Obduktionen viste, at dødsårsagen var en blodprop i hjertet, som var opstået på grund af en meget forkalket kranspulsåre.
Det var dog ”en perfekt død”, siger hans bror – for Peters store frygt var at blive gammel og dement en dag.


I stedet blev hans sidste samtale sandsynligvis med sønnen, som han i fint humør havde i telefonen – og i løbet af et halvt minut aftalte et restaurantbesøg med samme aften, før han satte sig på cyklen og fortsatte sin cykeltur fra sommerhuset på Sejerø ud for Odsherred til København.
Samledes på Riget
Det var her, han faldt død om undervejs – sandsynligvis uden at mærke smerte og angst.
– Da han var midt på den lange bakke – opad – på landevej 155, der snor sig mellem Kirke Sonnerup og Tølløse, dér – lige lidt efter Aastrupvej, lagde han sig under et elmetræ og var død på stedet, skriver familien på Facebook
Her fortæller de også, at de sagde samledes på Rigshospitalet for at sige det endelige farvel.

– Han lå der helt stille og fredfyldt og med et lille, underfundigt smil på læben. Det vi har fået oplyst om dødsårsagen er "en akut hjerteinfarkt som følge af svær forkalkning i kranspulsåren”, lyder det.
Dyrholm sang i kirken
Peter Lund Madsens begravelse blev holdt helt privat, men familien afslører også i teksten, hvordan den forløb.
– Fredag den 22. august blev Peter bisat fra Jesuskirken i Valby og derefter kørt til Frederiksberg Kirkegård, hvor han blev begravet.

Det var en hård dag at komme igennem, skriver familien, der takker præsten, Sørine Gotfredsen, for en god tale om den afdøde.
Ligeledes får musikerne Gustaf Ljunggren og Emil de Waal sammen med skuespiller og sanger Trine Dyrholm en tak for deres fremførelse af ”Der bliver stille i verden”.
– Vi kommer os aldrig over at have mistet Peter. Men vi må jo lære at leve med det og komme videre i livet, skriver familien.
