Kendte3. maj 2019

Derfor blev Joe Jonas og Sophie Turner lyngift i Vegas

Joe Jonas og Sophie Turner overraskede alle, da de blev gift i Las Vegas i onsdags
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega410118_001.jpg
 Foto: MEGA

Det kom som en overraskelse for de fleste, at Joe Jonas og Sophie Turner blev gift i Las Vegas forleden.

Men faktisk var det hele planlagt ned til mindste detalje fra Hollywood-parrets side. Det skriver E!Online.

Planen er nemlig stadig den, at parret skal giftes ved et storslået bryllup i Frankrig til sommer.

- De vidste, at de blev nødt til at have en officiel ceremoni i USA og besluttede for et par uger siden at gøre det i Las Vegas efter Billboard Awards, fortæller en kilde til E!Online og fortsætter:

- Nogle af deres venner og familie ville være der, så det føltes som den perfekte timing.

Med til brylluppet var blandt andet Joe Jonas' to brødre, Nick og Kevin, ligesom også Priyanka Chopra og Danielle Jonas var til stede.

Ifølge E!Online, havde Joe og Sophie booket kirken, hvor de blev viet, hele aftenen, så de ikke skulle tænke på, om der var ledige tider.

Samtidig gjorde det også, at de kunne være mere spontane med deres surprisebryllup.

Joe Jonas og "Game of Thrones"-skuespilleren blev forlovet tilbage i 2017, da popstjernen faldt på knæ og stillede det store spørgsmål.

Parret har været sammen siden 2016.

Både Joe og Sophie har været vant til berømmelsen fra en ung alder. Sophie fik sin første rolle, da hun var bare 16 år gammel.

Mens Joe i sine teenageår havde stor succes med bandet "The Jonas Brothers" som han havde sammen med brødrene Kevin og Nick. Brødrene var også med i flere Disney-film og havde deres egen TV-serie. I dag er han en del af bandet DNCE.

Samtidig har "The Jonas Brothers" netop annonceret, at de udgiver ny musik og drager på turné igen.

Sophie Turner har ligesom Joe godt gang i karrieren, hun spiller Sansa Stark i "Game of Thrones", og hun har desuden spillet Jean Grey i den seneste "X Men"-film "Apocalypse" med blandt andet Michael Fassbender, Nicolas Hoult og Jennifer Lawrence.

Sponsoreret indhold