Susan fik fly-afføring i øjnene: - Der var så meget bæ

Sue Allan kræver erstatning efter at hun med egne ord fik fly-afføring i hovedet.

Sue Allan kræver erstatning efter at hun med egne ord fik fly-afføring i hovedet.

Foto: Privat og All Over

Selv den bedste dag kan blive ødelagt, hvis du får lort i øjne og hår.

Det måtte en canadisk kvinde sande, da hun i sidste måned blev overhældt med store mængder afføring fra et fly, mens hun kom kørende med vinduerne åbne i den canadiske by Kelowna.

Det skriver det canadiske medie CBC.

Den trælse oplevelse fandt sted i sidste måned, da Susan ”Sue” Allan var på vej hjem efter en frokostaftale med sin 21-årige søn Travis.

De to havde rullet vinduerne ned og havde soltaget åbent på grund at det varme og solrige vejr – men så kom der pludseligt en ildelugtende hilsen fra himlen.

Bilen var fyldt med menneske-afføring ifølge Sue. Foto: Privat

Sue påstår i dag, at den ildelugtende masse må stamme fra et forbipasserende fly, der må havde tømt sin septiktank ud over Sue og hendes søn.

- Jeg fik det i mine øjne, i mit hår. Vi var oversvømmet af det. Der var så meget bæ, siger Susan Allan ifølge CBC og tilføjer:

- Jeg begyndte at græde. Det var klamt. Min søn kastede op, og jeg fik brækfornemmelser af lugten. Det lugtede forfærdeligt.

Mor og søn skyndte sig at køre hen til en bilvask, hvor de skyllede både bil og dem selv. Dagen efter måtte Sue dog søge lægehjælp – det sved i øjnene.

De menneskelige efterladningsskaber ramte også Sue i øjnene. Foto: Privat

Hun fik konstateret øjenbetændelse i begge øjne og har efterfølgende været nødsaget til at bruge øjendråber hver dag.

Sue kræver nu erstatning for flyafføring-hændelsen, som hun kalder 'nedværdigende' og ’forfærdelig’.

Transport Canada har nu igangsat en undersøgelse for at finde ud af, om et forbipasserende fly kan være skyld i den ildelugtende masse, der regnede ned over familiens bil.

Ifølge Transport Canada er flyenes toiletter designet med en lukket tank, som først bliver tømt ved ankomst i lufthavnen. Lækager kan dog ske, hvis for eksempel en ventil går i stykker.

Transport Canada efterforsker nu sagen. Foto: All Over 

- Hvis dette sker, vil væsken, som lækkes, blive frosset og klæbe sig fast på ydersiden af flyet i høje højder, og når flyet så begynder at dykke, og atmosfæren dermed bliver varmere, vil isen smelte og stykkerne vil løsrive sig fra maskinen.

- Disse stykker is vil altså enten smelte eller forblive i en fast tilstand, før de rammer jorden, lyder det fra Transport Canada, der dog ikke endnu har kunnet opklare mysteriet om det flyvende puha.

 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close