Der er ikke noget at grine ad: Simon Talbot ramt af dundrende underskud

LÆS OGSÅ: Kvinde forlod sin dødssyge mand: Jeg kunne ikke udstå hans selvmedlidenhed
Det går som bekendt op og ned i showbizz – også på den finansielle bane.
2024 var et af de magre år for Simon Talbot.
Komikeren har netop præsenteret spritnyt regnskab for sit anpartsselskab, der er opkaldt efter ham selv.
Heraf fremgår det, at bruttofortjenesten lige nøjagtigt har passeret millionen. Det er ikke så skidt, er der måske nogle, der vil tænkte.
Men det er langt fra 2023’s 3,1 millioner kroner for ikke at tale om rekordåret 2022, hvor den sjove fyr hev lige knap seks millioner i land.
Trods den sløje høst, har Talbot udskrevet lønchecks med den runde hånd. 2.610.098 kroner er gået til løn til virksomhedens to ansatte.
Dermed lander årets resultat på et stort og rungende minus på 1.316.712 kroner.
Trods tidligere tiders millionhøst ligger der ikke en formue i pengetanken til et regnfuldt år.
Egenkapitalen styrtdykker fra et plus på 1,5 millioner til minus en million kroner.
Der er med andre ord ikke så meget at grine ad, og af ledelsesberetningen fremgår det da også, at Talbot anser årets resultat som utilfredsstillende.