
Dennis Knudsen rørt til tårer ved bryllup: Drømmer selv om det
LÆS OGSÅ: Thomas og Sæþór fejrer kærligheden på deres egen måde
Der er både kærlighed og latter i luften, da SE og HØR lørdag eftermiddag fanger den kendte frisør Dennis Knudsen foran bryllupsfesten for Thomas Evers Poulsen og Sæþór Kristínsson.
- Jamen, det var så rørende.
- At se to mennesker elske hinanden og sige ja til hinanden, det er sgu rørende, ikke? lyder det ærligt fra den 61-årige kendis, der i den grad blev grebet af stemningen:
- Jeg må da sige, at det kribler lidt i maven. Jeg er da parat til at finde en, jeg skal giftes med.
Og Dennis har allerede en klar idé om, hvem det skal være:
- Det skal være en meget, meget gammel mand. Og meget, meget velhavende.
- Der skal ikke være noget seksuelt – bare et stille og smukt ægteskab.

- Men når jeg ser, hvad der sker i dag, så bliver man rørt. Det her er kærlighed. Måske er der nogen derude, der har brug for lidt af min.
Kendisfrisøren siger det med et smil og et glimt i øjet – men bag humoren gemmer der sig også en reel længsel.
- Jeg har så meget kærlighed til mine børn, og får så meget igen.
- Men det kunne være fantastisk at dele det med én, der måske har et stille liv og ingen børn – og så kunne jeg komme ind og gøre en forskel. Jeg mener det faktisk.

Og bryllupsgaven? Den er til rejselysten
For hvad giver man så to mænd, der netop er blevet viet? Dennis holder det praktisk:
- De har ønsket sig støtte til en rejse – en form for “jordomrejse”, som de kalder det.
- Så det har jeg valgt at støtte. Det kan de bruge.
En dag i kærlighedens navn

Har travlt i huset
Privat er Dennis netop flyttet med sine tre børn til en ny luksusvilla i Vedbæk, som han har købt for 12 millioner kroner.
-Jeg har købt et stort og fedt hus – med pool, jacuzzi og skov lige uden for døren. Det er toplækkert, fortæller han, og tilføjer, at flytningen også handler om at være tættere på sin mor og bror.
- Min mor bor kun et kvarter væk nu. Det betyder meget, at vi kan se hinanden oftere.
