Kendte9. september 2025

Dennis Knudsen jubler: Teoriprøven er i hus

Kendisfrisøren er ét stort smil – han er nemlig et skridt nærmere at være selvkørende igen
Kendisfrisøren er ét stort smil – han er nemlig et skridt nærmere til at være selvkørende igen
Kendisfrisøren er ét stort smil – han er nemlig et skridt nærmere til at være selvkørende igen
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Dennis Knudsen dumpet igen: Det er røvirriterende

Efter megen bøvl og besvær er Dennis Knudsen nu langt om længe et skridt nærmere at få generhvervet sit kørekort.

Tirsdag formiddag kunne kendisfrisøren nemlig storsmilende afsløre, at han langt om længe har bestået sin teoriprøve.

- Jeg havde fem fejl, så det var så fint, fortæller Dennis Knudsen til SE og HØR.

Vejen til den beståede teori har dog ikke været uden bump for den 62-årige kendisfrisør. Det har nemlig krævet flere forsøg, før at han ikke havde for mange fejl.

- Det var fjerde gang. Fjerde gang var lykkens gang, så jeg er meget glad for, at det nu er overstået. Så nu håber jeg snart at kunne komme op til køreprøve. Jeg ved ikke, hvornår det kan blive, men jeg håber hurtigst muligt. Jeg skal tale med min kørelærer i dag, tilføjer Dennis Knudsen til SE og HØR.

Kørekortet er som sagt ikke helt i hus endnu, og derfor må den 62-årige kendis stadig ikke selv sidde bag rattet. Derfor havde han i dagens anledning allieret sig med en privatchauffør i form af Uffe Holm.

Knudsen forsikrer dog, at han snart er klar til at være selvkørende:

- Det varer ikke længe, så er bilen på plads også, så jeg er rigtig glad, og så skal I se mig på vejene igen, lyder det skråsikkert fra Dennis Knudsen.

Det er to år siden, at Dennis Knudsen mistede sit kørekort efter en voldsom episode ved Molslinjens færgeleje.

Den seneste tid har han så forsøgt at generhverve kortet, men det har ikke været uden bøvl. Dennis Knudsen er nemlig ordblind.

- Jeg har læst og læst, men det er ingen hemmelighed at jeg ikke er boglig. Jeg er kreativ, fortalte Dennis Knudsen forleden til SE og HØR.

Sponsoreret indhold