Kendte22. februar 2023

Dennis fra "I hus til halsen": Her er hans private kærlighed gennem 20 år

Dennis Lindequist fra “I hus til halsen” mødte sin helt store kærlighed på Crazy Daisy for 20 år siden
Dennis Lindequist med kollegerne Søren Vester og Line Franck i DRs hit "I hus til halsen". 
Dennis Lindequist med kollegerne Søren Vester og Line Franck i DRs hit "I hus til halsen".
 Foto: DR

En hel del kvinder bliver i bløde i knæene, når den charmerende tømrer Dennis Lindequist toner frem på skærmen med evigt gåpåmod og utallige idéer.

Men havde du håbet at score “I hus til halsen”-godten, bliver du skuffet. Dennis er nemlig allerede optaget – og har været sammen med sit livs kærlighed i hele 20 år.

Det fortæller han i et stort interview med BILLED-BLADET.

Dennis og Susie har været sammen i 20 år.
Dennis og Susie har været sammen i 20 år.
 Foto: Hanne Juul

Her afslører den 38-årige fynbo, at han mødte sin Susie et ganske særligt sted:

– Vi mødte faktisk hinanden på et diskotek i Løkken. Vi arbejdede begge for Crazy Daisy-virksomheden. Jeg var afrydder, og Susie arbejdede for et solcenter, så vi kom til de samme fester, fortæller Dennis, inden han tilføjer til BILLED-BLADET, at det var “kærlighed ved første blik”, og parret flyttede sammen efter blot tre måneder sammen.

Selv om parret har været sammen i 20 år og har Thilde og Tobias på 11 og ni år, er de ikke gift. Bryllup er nemlig ikke noget, som parret går op i. De prioriterer hellere familietid og hygge – og også kærestetid, når det passer ind.

Dennis og Susie med børnene Thilde og Tobias.
Dennis og Susie med børnene Thilde og Tobias.
 Foto: Hanne Juul

I interviewet med BILLED-BLADET afslører Susie også, at hun og tømrerkæresten ikke er helt enige, når det kommer til romantik:

– Men det lærte jeg allerede for 18 år siden, for der kom han med en gave til mig, og det var to hylder, så det glemmer jeg aldrig. Det er børnene, der kommer med blomsterne, siger Susie.

Sponsoreret indhold