Kendte24. oktober 2008

Den store bil på prærien

Krydsning mellem Hummer og diligence en realitet
Er det det, man kalder toptunet?
Er det det, man kalder toptunet?
 Foto: All Over

Den kører blot et par centimeter på literen. Til gengæld larmer den helt vildt, for det gør den terrængående Hum-Vee nu engang.

Nu har en kæk entusiast ombygget skrumlet, som i folkemunde er blevet døbt Hummeren, til en slags dilligence. I stedet for de tommetykke rågummihjul sidder nu fire træhjul monteret i en metalring og snurrer lystigt rundt. Det larmer endnu mere på urban asfalt, og benzinforbruget er nok heller ikke minimereret efter ombygningen. Til gengæld vækker den al den opsigt, dens ordinære fætre og kusiner ikke gør længere, og det jo en gevinst i sig selv, hvis man har en lille tissemand.

Hummeren, hvis første model blev verdensberømt for sin deltagelse i den første Irak-krig i 1991, er efter klimakrisens indtog i den globale bevidsthed blevet lagt for had på grund af sin uhørt ødsle omgang med jordklodens brandbare ressourcer.
Ikke desto mindre har dens køreegenskaber og evne til at bestige næsten lodrette flader gennem årene været upåklagelige - begge kvaliteter, som Hummer-fetichisten nu har forvandlet til fortid.

Men spøjs ser den ud.

Sponsoreret indhold