Kendte2. juni 2020

"Den store bagedyst"-vinder Frederikke Legaard deler stor nyhed

Der er fuld fart på den 24-årige bagestjerne – siden januar har hun nemlig arbejdet på et stort projekt. Nu deler hun nyheden med sine mere end 27.000 følgere på Instagram
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/frederikke_legaard.jpg
 (Foto: Jesper Sunesen)

Den talentfulde bagedystvinder Frederikke Legaard har ikke ligget på den lade side, siden sin sejr i DR-programmet ”Den store bagedyst” tilbage i efteråret.

Det er dog ikke, fordi seerne har set meget til Frederikke, siden programmet sluttede. Men det er måske, fordi hun har arbejdet på en helt nye ”flødebollekreation”.

Et opslag på den smilende amatørbagers Instagram-profil afslører i hvert fald, at de sidste mange måneder blandt andet har handlet om et ret vildt samarbejde – netop om flødeboller:

- I dag sker der nemlig noget stort! Fra kl. 14:00 kan du i alle Meyers bagerier købe en sommer flødebolle, jeg i samarbejde med Meyers Bageri har udviklet, skriver en stolt Frederikke til sine mange tusind følgere.

Artiklen fortsætter efter Instagram-opslaget …

Og det tyder altså på, at sommerflødebollen har taget en del timer at udvikle:

- Vi startede faktisk helt tilbage i januar med at mødes i baglokalet til bageriet på Classensgade, jeg kom med en håndmalet skitse og en lille boks med 5 håndlavede grønne flødeboller, vi vidste, vi vildt gerne ville lave noget sammen og at godt håndværk var en af vores stærkeste fælles værdier, forklarer Frederikke om samarbejdet.

Desuden forklarer ”Den store bagedyst”-stjernen, at der på rejsen mod sommerflødebollen har været både ”opture” og ”bump på vejen”.

Den lækre flødebolle består blandt andet af solbær og vaniljeskum på pistaciekiksebund – og så er den overtrukket med håndfarvet (i en sart grøn farve), hvid chokolade.

Sponsoreret indhold