Den kendte trommeslager Bob Bryar er fundet død i sit hjem
LÆS OGSÅ: TikTok-stjerne fundet død i skov
Den tidligere trommeslager fra det populære rockband "My Chemical Romance" er død, kun 44 år gammel.
Bryar, der spillede en central rolle i bandet, blev ifølge flere amerikanske medier fundet død i sit hjem i Tennessee, hvor hans krop angiveligt var i kraftig forrådnelse
TMZ skriver, at han ikke var set siden den 4. november, og hans død menes derfor at have fundet sted for flere uger siden.
Bob Bryar var kendt for sin markante trommespil, som satte et særligt præg på bandets musik og hjalp med at gøre dem til et af de mest succesfulde rockbands i 00'erne.
I 2010 forlod Bryar dog bandet efter interne stridigheder og trak sig helt tilbage fra musikverdenen.
Han arbejdede herefter i kulissen for andre bands, inden han skiftede karriere og blev ejendomsmægler. Han var også en ivrig forkæmper for hundevelfærd og aktiv i redningen af hjemløse hunde.
Der er ikke mistanke om noget kriminelt i forbindelse med Bryars død, og det lokale politi har fjernet to hunde fra hans hjem.
Det vides ikke, om de var i live, lyder det fra TMZ.