Kendte16. maj 2022

Den franske skuespiller Adèle Haenel dropper filmkarrieren

Stjernen fra film som ”Portrait of a Lady on Fire” kommer ikke til at optræde på det store lærred igen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega439433_035.jpg
 Foto: MEGA

Hun havde egentlig kurs mod stjernerne, da hun i 2019 imponerede i rollen som Héloïse, der skal giftes væk, men som først skal have malet sit portræt af kunstneren Marianne.

Hvis altså ikke hun allerede havde en plads blandt dem.

Men nu har den ellers lovende skuespillerinde Adèle Haenel trukket sig fra filmkarrieren. Det fortæller hun i et interview med det tyske magasin FAQ.

Her forklarer hun desuden, at der er en helt særlig grund til, at hun fremover vil holde sig udelukkende til arbejdet på teaterscenen, og at hun nu siger farvel til filmen.

– Jeg laver ikke film længere, fortæller hun.

Mørk, sexistisk og racistisk verden

Da hun derefter bliver spurgt til årsagen, lyder hendes svar, at det er ”politiske årsager”, der ligger bag.

– Fordi filmindustrien er så reaktionær, racistisk og patriarkalsk. Vi tager fejl, hvis vi siger, at de magtfulde er af god vilje, at verden virkelig bevæger sig i den rigtige retning under deres ledelse. Overhovedet ikke. Det eneste, der flytter samfundet strukturelt, er social kamp. Og i mit tilfælde er kampen at forlade branchen. Ved at forlade denne branche for altid, vil jeg kunne være en del af en anden verden, en anden industri, tilføjer hun.

33-årige Adèle Haenel skulle egentlig have spillet med i sci-fi-filmen ”The Empire”, som også har Virginie Efira og Lily-Rose Depp på rollelisten.

Men filmens instruktør, Bruno Dumont, var ikke villig til at indgå i dialog med hende, når grænser blev overtrådt på settet, mente hun.

Artiklen fortsætter under billedet...

Selvom det var et muntert miljø, og at folk gav hinanden lov til at grine ad det meste.

Og det gav hende lyst til at vinke farvel til industrien for alvor.

– Problemet med den sjove facade var, at den forsvarede en mørk, sexistisk og racistisk verden. Manus var fuld af jokes om cancel culture og seksuel vold. Jeg prøvede at diskutere det med Dumont, fordi jeg troede, den slags dialog var mulig, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/poal.png
 Foto: Camera Film

Adéle fik stor ros for sin rolle i "Portrait of a Lady on Fire" fra 2019 (Foto: Camera Film)

Hun kritiserer ydermere filmbranchens tendens til udelukkende at caste hvide skuespillere. Eller at overse kvindernes perspektiv i filmene.

– Jeg prøvede at ændre noget indefra. Når det kommer til MeToo-bevægelsen, kvindespørgsmål eller racisme, er filmindustrien ekstremt problematisk. Det vil jeg ikke være en del af mere, siger Adèle Haenel.

Sponsoreret indhold