Kendte10. november 2023

Den berømte Nasa-astronaut Frank Borman død: Blev 95 år

Astronaut Frank Borman – der ledte Apollo 8-missionen, der som den første nåede Månen – er død i en alder af 95 år
En af verdens mest berømte astronauter - Frank Borman (yderst til venstre) - er død. Her står han med sine kolleger fra Apollo 8-missionen: William A. Anders og James A. Lovell. Billedet er taget i 1968.
En af verdens mest berømte astronauter - Frank Borman (yderst til venstre) - er død. Her står han med sine kolleger fra Apollo 8-missionen: William A. Anders og James A. Lovell. Billedet er taget i 1968.
 Foto: AP/ Ritzau Scanpix

En af verdens mest berømte astronauter er død. Frank Borman døde tirsdag i Billings, Montana i en alder af 95 år.

Det skriver BBC.

Frank Borman skrev verdensrekord, da han i 1968 ledte Apollo 8-missionen, der som den første nåede Månen. Derfor var Frank Borman og hans hold de tre første mennesker, der så Månens bagside – og dermed også synet af den første såkaldte ”Jordopgang”.

Under missionen tog holdet 24. december 1968 et billede af Jordopgangen. Billedet blev siden ikonisk og blev på mange måder startskuddet til at passe på klimaet og Jorden.

Apollo 8-missionen tog 24. december 1968 det første billede af "Jordopgangen".
Apollo 8-missionen tog 24. december 1968 det første billede af "Jordopgangen".
 Foto: AFP/Ritzau Scanpix

Under Apollo 8-missionen nåede Frank Borman og hans kolleger kollegerne James Lovell og William Anders ti ture rundt om Månen, før de satte kurs mod Jorden igen.

Inden Apollo 8-missionen var den erfarne astronaut også en del af Nasas såkaldte Gemini 7-ekspedition i 1965. Her tilbragte han 14 dage i kredsløb om Jorden.

Frank Borman valgte at stoppe som astronaut i 1970, men han stoppede dog ikke med arbejde. Han fortsatte således sin civile karriere – blandt andet som øverste chef for Eastern Airlines.

Sponsoreret indhold