Kendte28. september 2023

Demi Moore i tøjbommert: Brystet hoppede ud

Filmstjernen kom ved et uheld til at vise lidt for meget hud, da hun forleden dukkede op til modeshow
Her er en sløret version af, hvordan det gik en smule galt for Demi Moore med outfittet forleden.
Her er en sløret version af, hvordan det gik en smule galt for Demi Moore med outfittet forleden.
 Foto: Ritzau Scanpix/Berzane Nasser

Det er efterhånden ikke særligt opsigtsvækkende, når stjerner viser bryster og brystvorter på den røde løber, da det sker i tide og utide.

Demi Moore trækker dog alligevel nu overskrifter for netop dette, da hun gjorde det forleden - og det gør hun, fordi det ikke var bevidst.

Den 60-årige filmstjerne var således ude i en vaskeægte tøjbommert, hvor hun kom til at flashe sit ene bryst.

Det skriver Page Six, ligesom der blev taget masser af billeder af øjeblikket.

På billederne kan man se Demi Moore være iført en sort kjole, der er gennemsigtig flere steder, men som trods alt skulle skjule de mere private steder af skuespillerindens krop.

Demi Moore attends the Saint Laurent Womenswear Spring/Summer 2024 show as part of Paris Fashion Week in Paris, France on September 26, 2023. Photo by ABACAPRESS.COM
Her er den uslørede version af, hvordan det gik en smule galt for Demi Moore med outfittet forleden.
 Foto: Ritzau Scanpix/Berzane Nasser

Da Demi Moore skulle rette sit hår, gik det dog galt, og hendes ene babs poppede derfor ud til fri skue for alt og alle.

Ifølge det amerikanske medie fandt episoden sted tirsdag.

Her deltog den 60-årige skuespillerinde i et modeshow for Saint Laurent, der skulle vise sin kollektion frem for foråret og sommeren næste år.

Demi Moore har ikke kommenteret tøjbommerten, men virkede ikke synderligt påvirket over det, da det skete.

Page Six skriver i hvert fald, at hun blot hurtigt rettede på tøjet, så brystet blev godt skjult igen.

Sponsoreret indhold