Kendte17. marts 2019

Demi Lovato er single igen

Forholdet mellem Demi Lovato og Henry Levy varede blot få måneder
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega256490_001.jpg
 Foto: Mega

Forholdet mellem Demi Lovato og tøjdesigneren Henry Levy er slut efter blot få måneder.

Det skriver Entertainment Tonight.

Parrets forhold blev kendt tilbage i november, da Demi og Henry flere gange blev spottet på romantiske dates rundt omkring i Los Angeles.

Ifølge flere medier mødte Demi og Henry hinanden i forbindelse med den afvænning, som Demi var på i forbindelse med sidste års overdosis.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega321526_003.jpg
 Foto: MEGA

Demi Lovato og Henry Levy nåede at være sammen i fire måneder. (Foto: MEGA)

- Han har lidt af en blakket fortid som hende, men han har det godt nu. Han vil være en god støtte for Demi og hendes ædruelighed. Han er noget af en eksentrisk fyr, men sød. Demi kommer ikke til at kede sig med ham. Han er meget kreativ og passioneret, fortalte en kilde til People, da parret fandt sammen sidste år.

Bruddet mellem Demi Lovato og Henry Levy kommer kort tid efter, at sangerinden endnu en gang har været en tur forbi en afvænningsklinik.

Ifølge Entertainment Tonight kommer Demis brud fra Henry samtidig med, at hun er ved at rydde op i sin vennegruppe og samarbejdspartnere.

Hun har blandt andet sagt hele sin stab af medarbejdere op, så hun kan starte på en frisk, nu hvor hun igen er helt clean.

Demi vil simpelthen ikke risikere, at hun endnu en gang skal ende på en afvænningsklinik.

Sangerinden kunne have fejret, at hun havde været ædru i syv år i denne uge, hvis det ikke var, fordi hun var faldet i igen sidste år.

Sangerindens stofmisbrug synger hun blandt andet om på sangen "Sober", hvor hun netop kommer ind på det faktum, at hun har haft svært ved at holde sig fra stofferne af flere omgange.

Sponsoreret indhold