Kendte31. januar 2024

Deler kryptiske videoer: Hvad prøver Freja Kirk at fortælle?

Der er i den grad gang i PR-maskinen forud for sangerens kommende udgivelse
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Freja Kirk og Sus Wilkins: Ekstrem lang bryllupsrejse
 Video: Lars H. Laursen

LÆS OGSÅ: Freja Kirk rydder op: Kasserer Sus

Freja Kirk har de seneste dage delt kryptiske opslag på Instagram, som hun i øvrigt har ryddet fuldstændig for gammelt indhold.

For tre dage siden lagde hun blødt ud, da hun med en video teasede for noget, som ud fra caption at dømme bliver afsløret på fredag.

02.02.2024 står der således sammen med hashtagget HSMKESM.

- Jeg har tænkt så fucking meget. Både på, hvem jeg er, men også på, hvem bliver jeg egentlig? Efter det, siger hun og tilføjer:

- Jeg har bare lyst til at leve i en krop, der føles lidt mere som min.

I aftes steg spændingen, da hun gav en snas mere i en ny video. I den nye video ser man Freja bagfra gående henad gaden, mens hun smider sin trøje og fortsætter videre i bar overkrop.

- Jeg har ærligt været sindssygt bange for det her og været så sindssygt forvirret og ikke følt mig tilpas.

- Tanken om, at jeg bare skulle lægge mig ind og lukke øjnene og ikke ane, hvordan tingene blev på den anden side. Jeg var bare nødt til at gøre noget, siger hun i videoen.

I en story har hun sammen med videoen delt et link og afslører dermed, at hun sender ny musik på gaden på fredag. Sangen hedder, som førnævnte hashtag antyder, Hvad skal man kalde en som mig.

Ud fra videoens indhold foranlediges man til at tro, at Freja har været på operationsbordet for at skabe den krop, hun ville føle sig som sig selv i.

I 2021 vakte hun opsigt, da hun delte et billede af sig selv i bar overkrop med to ar på sine flade brystkasse.

Ifølge SE og HØRs oplysninger, blev Freja Kirk opereret i marts 2023. Men vi ved ikke for hvad.

Sponsoreret indhold