Kendte21. juni 2022

Delaney fik sit drømmebryllup: Midsommerfest på Mallorca

Halvandet år efter de giftede sig første gang, fejrede midtbanestjernen og fruen kærligheden under sydens sol
Michelle Lindemann Delaney og Thomas Delaney
30-årige Thomas Delaneys drøncharmerende smil bredte sig fra øre til øre, da han og Michelle Lindemann Delaney i weekenden endelig fik holdt deres bryllupsfest.
 Foto: Instagram (Nanna Jatta)

Når amorinerne stadig buldrer i blodet, kinderne blusser og alt sitrer i fodboldkroppen, kan man ligeså godt fejre følelsen.

Så selv om herrelandsholdets hotte hug Thomas Delaney allerede for halvandet år siden sagde ja til sin Michelle, kunne Sevilla-stjernen ikke dy sig for at holde et brag af en kærlighedsfest forleden.

Og det var ikke kun turtelduernes hjerter, der var brandvarme.

Således løb weekendens bryllupsfest af stablen under glohede himmelstrøg på Mallorca.

Mathias Zanka og Nanna Jatta
En række af landsholdskammersjukkerne havde også taget til turen den spanske ferieø for at fejre midtbanediamanten. Heriblandt Mathias Zanka, 32, og fru Nanna, Jannik Vestergaard, 29, og fru Pernille og Andreas Cornelius med kæresten Anna.
 Foto: Instagram (Nanna Jatta)

Romantisk resort

Her dannede det romantiske resort Finca Serena midt på ferieøen rammer om først en vielsesceremoni badet i sol, før aftenens kærlighedsfest nåede nye højder med bryllupskage og brudevals i lyskædernes skær.

30-årige Thomas har dannet par med Michelle Lindemann Delaney i hele 16 år – altså siden de helt spæde teenageår.

Men når man nu har gaflet landsholdets lækreste, hvorfor så give slip?

Michelle Lindemann Delaney og Thomas Delaney
I matchende hvidt look under lyskæder og lun nattehimmel på Mallorca fejrede fodboldfrækkerten og fruen kærligheden, der nu har varet i mere end 16 år. Og SÅ skulle der skæres for …
 Foto: Instagram (Nanna Jatta)

Det gør Michelle og Thomas hverken på datteren på knap halvandet år eller på hinanden.

Og da slet ikke oven på drømmebryllupsfesten.

Sponsoreret indhold