Kendte21. september 2021

"De sjældne danskere"-Piet løjet død: Mor raser og afviser

Et usmageligt, falsk opslag om, at Piet Kyndesgaard fra "De sjældne danskere", er død, er lige nu i omløb på de sociale medier. Over for SE og HØR afviser hans mor Julie Kyndesgaard, at det passer, og hun er forarget over, at nogen kan finde på den slags.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

På de sociale medier florerer der lige nu et falsk opslag, som erklærer Piet Kyndesgaard fra "De sjældne danskere" for død.

Men den folkekære Piet er ikke død. Det slår hans mor, Julie Kyndesgaard, fast over for SE og HØR.

- Det passer ikke, siger Julie, som ikke har yderligere kommetarer til det usmagelige opslag.

I går aftes lavede hun dog et opslag på sin private Facebook-profil, som SE og HØR har fået tilladelse til at citere.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/189882.jpg
 Foto: TV 2

Hele Danmark faldt pladask for Piet og hans skønne familie, da de medvirkede i TV 2-hittet "De sjældne danskere" (Foto: TV 2)

- Jeg fortæller altid stolt om, hvor lidt “had” vi har fået, efter Piet er en, man genkender på gaden. Og den fane vil jeg holde højt. Men i dag florerede der åbenbart et billede, som ligner, det er fra min Instagram-profil, der fortæller at Piet er død, skriver Julie Kyndesgaard og fortsætter:

- DET PASSER IKKE. Jeg ved, at det med største sandsynlighed er en eller anden møgunge, der ikke er blevet elsket nok. Men tag dig lige sammen. Der er rigtige mennesker, der læser med!

Det usmagelige og løgneriske opslag er dukket op flere steder på de sociale medier i løbet af i går og i dag.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210429_han5292.jpg
 Foto: Hanne Juul

Piet lever i bedste velgående. Han bruger meget tid foran computeren, hvor han streamer på den populære tjeneste Twitch (Foto: Hanne Juul)

Julie Kyndesgaard ved ikke, hvem der står bag det ondskabsfulde opslag, men hun håber, at delingen af det vil stoppe.

Sponsoreret indhold