Kendte 29. april 2020

- De kaldte mig "en grim og plettet hund"

Ciera Swaringen lider af en sjælden hudsygdom, men trods mobning fra både børn og voksne er den unge kvinde i dag stolt over at være anderledes

Historien om 23-årige Ciera Swaringen er på én gang både forunderlig, inspirerende og rørende.

Som barn blev hun nedstirret af både børn og voksne. De mobbede hende og kaldte hende både ”beskidt og ulækker” – årsagen var de tusindvis af modermærkelignende mærker, som breder sig overalt på hendes krop og ansigt.

Mærkerne skyldes den uhyre sjældne hudsygdom Giant Congenital Melanocytic Nevus, der viser sig ved utallige mærker over hele kroppen – mærker, som bliver ved med at vokse hele livet.

Artiklen fortsætter under billedet...

Ciera er stolt over at se anderledes ud. Foto: Privat

Som barn måtte Ciera, der stammer fra Rockwell, North Carolina, lægge ører til ikke så få negative ord fra fremmede.

- Jeg blev kaldt "en grim, plettet hund", fortæller Ciera til mediet Love What Matters.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

- Jeg kan huske en dag, jeg sad i skolebussen og hørte en ung dreng grine af mig og kalde mig en plettet hund. Det ødelagde virkeligt min selvtillid. Jeg var så lille, og jeg følte mig så anderledes end de andre, som om at der var noget galt med mig, fortæller kvinden, har hun også fortalt til Daily Mail.

Artiklen fortsætter under billedet...

Ciera som lille. Foto: Privat

Men Ciera ville ikke lade mobberne vinde. Hun ville ikke lade sit udseende være pejlemærket for, om hun fik et godt eller dårligt liv.  

Så med årene har den unge kvinde lært at tage afstand fra de mange hånende kommentarer og nysgerrige blikke. I stedet elsker hun sig selv - netop fordi hun ikke er som alle andre.

Artiklen fortsætter under billedet...

Bulls/AOP

Ciera som lille. Se endnu flere billeder i galleriet øverst i denne artikel. Foto: Bulls/AOP

- Jeg er så stolt over at være anderledes, og i sidste ende er der jo et eller andet over os alle, der er specielt – om det så er indvendigt eller udvendigt. Alle er født forskellige, og vi bør føle os smukke, lige meget hvordan vi ser ud, siger Ciera ifølge det britiske medie Daily Mail.

Cieras hudsygdom er så sjælden, at den kun rammer 1 ud af 500.000 personer – og meget sjældent i samme grad som hos Ciera.

Derfor var både forældrene og lægerne nervøse og bange, da lille Ciera kom til verden på Stanley Memorial Hospital i Albermarle, North Carolina. Den lille pige blev overflyttet til et andet hospital i delstaten, hvor lægerne konstaterede den sjældne sygdom – og trøstede forældrene med, at mærkerne ikke udgjorde nogen sundhedsrisiko for den lille pige.

Men de forberedte også det nybagte forældrepar på, at livet måske ville blive hårdt for den lille pige.

- Der har været gange, hvor folks uvidenhed har gået hende voldsomt på – når de kommenterer eller stirrer for meget – men igennem alt dette har hun holdt hovedet højt, siger Cieras mor Julie.

- Ciera er en smuk, ung kvinde med en fantastisk personlighed – og jeg kunne ikke være mere stolt af hende. Hun er én af de stærkeste personer, jeg kender, siger hendes mor.

 

Sponsoreret indhold