Kendte1. september 2024

"De dyre drenge"-deltager helt færdig: Nu lukker staten hans forretning

Den "dyre dreng" fra DR Alexander Dyre Schmeichel har netop fået sendt sin virksomhed til tvangsopløsning
Den "dyre dreng" Alexander Dyre Schmeichel har lukket sit selskab.
Den "dyre dreng" Alexander Dyre Schmeichel har lukket sit selskab.
 Foto: Lasse Lagoni

LÆS OGSÅ: Husker du "De dyre drenge"?: Sådan går det i dag

Da DR-programmet "De dyre drenge", der er den mandlige pendant til DR-succesen "De dyre piger" rullede over skærmen, tonede deltagerne sig frem på skærmen med udtalelser om, at de ville være "succesrige", "selvstændige" og leve af investeringer.

Én af de "dyre drenge" var Alexander Dyre Schmeichel, som blandt andet ejede et investeringsfirma ved navn Invester i Catalonien ApS. Og i sommeren 2023, hvor programmet blev optaget, havde Schmeichel store forhåbninger for selskabet.

Men højt at flyve - dybt at falde, som man siger. Nu er virksomheden nemlig blevet sendt til tvangsopløsning.

Det skriver Ekstra Bladet, ligesom SE og HØR kan bekræfte det ud fra oplysninger i CVR-registret.

Her fremgår det, at der er blevet sendt en anmodning om tvangsopløsning til Sø- og Handelsretten torsdag 29. august.

Ekstra Bladet skriver desuden, at virksomhedens hjemmeside er blevet lukket ned, da de har en ubetalt gæld til virksomheden Molk media, der står bag hjemmesiden.

Opdigtede ansatte

Hvis man har fulgt med siden "De dyre drenge" blev vist på DR i efteråret 2023, så kommer det måske ikke som det store chok for nogen, at virksomheden ikke holdt.

I "De dyre drenge" gav flere mænd den gas med penge på luksus-varer, samtidig med at de arbejdede for succes. Men hvordan går det i dag?
I "De dyre drenge" gav flere mænd den gas med penge på luksus-varer, samtidig med at de arbejdede for succes.
 Foto: DR

Alexander Dyre Schmeichel endte nemlig med at brænde nallerne på netop sit virke som direktør og ejer af Investor i Catalonien ApS.

Kort efter programmerne blev sendt, kunne Ekstra Bladet nemlig berette, at han havde opdigtet falske ansatte i selskabet Invester i Catalonien ApS - hvilket førte til, at han måtte erkende sin unåde, samtidig med at DR rettede i programmet.

Forklaringen lød dog fra Alexander Dyre Schmeichel, at der var tale om en "dummytekst", og at "hjemmesiden slet ikke var færdig".

Bor på Bali nu

Men hjemmesiden var altså fortsat ikke ændret 1. august i år - altså for en måned siden.

Det kunne SE og HØR konstatere, da vi besøgte den i forbindelse med udarbejdelsen af en artikel.

Her stod der nemlig i højre hjørne, at siden fortsat var "under udvikling", hvor der også blev henvist til en pressemeddelelse, hvor det blev forklaret, at virksomheden havde søgt "ekstern rådgivning", som skulle hjælpe dem med deres kommunikation, for at undgå "lignende situationer".

Men nedlukningen af virksomheden betyder dog ikke, at Schmeichel nu står uden arbejde.

Han underviser således fortsat i daytrading, ligesom man ser ham gøre i DR's "De dyre drenge". Det gør han både via sine sociale medier, ligesom han også har en hjemmeside ved navn AS trading, hvor folk blandt andet kan booke et møde med ham.

Det fremgår af flere opslag på hans Instagram-profil, ligesom det her også fremgår, at han p.t bor i Bali.

SE og HØR forsøger at få en kommentar fra Alexander Dyre Schmeichel.

Sponsoreret indhold