Kendte17. marts 2024

David Seidler er død

Den britisk-amerikanske manuskriptforfatter blev 86 år
David Seidler vandt en Oscar i 2011 for filmen "Kongens Tale". 
David Seidler vandt en Oscar i 2011 for filmen "Kongens Tale".
 Foto: Lucas Jackson/Reuters/Ritzau Scanpix

En tragisk nyhed har ramt Hollywood.

Manuskriptforfatteren David Seidler er død.

Det bekræfter hans manager, Jeff Aghassi, over for mediet The Hollywood Reporter.

Han blev 86 år.

Manageren bekræfter yderligere, at Seidler mistede livet, imens han var på en fisketur i New Zealand.

Dødsårsagen er ikke blevet offentliggjort.

David Seidler er bedst kendt for at stå bag manuskriptet til filmen "Kongens Tale".

Det vandt han i 2011 en Oscar for.

Han har derudover været med til at skrive film som "Tucker: The Man and his Dream", "Madeline: Lost in Paris" og "The Queen of Spades".

Seidler efterlader sig to voksne børn.

Sponsoreret indhold