David Minerba afslørede ”Stormester”-løn på livestream: Var bare en joke

LÆS OGSÅ: Skal være far: Viser konens babybule frem
Tidligere på ugen gæstede David Minerba Rasmus Søndergaards livestream på Twitch, og her kom der flere afsløringer på bordet.
Blandt andet om lønnen i branchen som komiker.
Først vælger David Minerba at fortælle, hvad hans bror tjener som professionel fodboldspiller, og derefter lyder det fra komikeren, at han da også kan fortælle, hvad han fik for at medvirke i ”Stormester”.
- Jeg fik 200.000 kroner for at være med i ”Stormester”.
- Det var altså 10 dages arbejde.
Svaret overrasker Rasmus Søndergaard, som ikke regnede med, at Minerba ville svare på spørgsmålet.
Kokken på daværende tidspunkt i Søndergaards hus fortæller, at han har hørt rygter om, at Lars Hjortshøj skulle have fået det dobbelte, men det vil David Minerba ikke udtale sig om.
Kort efter lyder det alligevel med et grin, at alle får det samme.
Den der vinder ”Stormester” skulle ifølge komikeren ikke have fået noget i præmiepenge.
- Det reddede også min økonomi, siger han om de 200.000 kroner, inden han dog også afslører, at han som det første købte en tur til Thailand, da ”Stormester”-lønnen kom ind på kontoen.
Var bare en joke
Onsdag var SE og HØR i kontakt med David Minerba, og her har snakken om ”Stormester”-lønnen udviklet sig.
David Minerba fortæller i et skriftligt svar, at de 200.000 kroner ikke passer, da ”alt jeg siger, er sagt i sjov”.
Komikeren slår endnu en gang fast, at der var tale om en joke.
- Men jeg fik lov til at møde en masse kendte, slutter han.