David Koechner skal skilles

Mere end 20 års ægteskab er forbi, efter "Anchorman"-skuespilleren David Koechner forleden ansøgte om skilsmisse fra hustruen Leigh Koechner.
Det skriver TMZ.
Det nu tidligere ægtepar har fem børn sammen. Heriblandt flere mindreårige børn, hvilket kan gøre deres skilsmisse yderst besværlig.
Leigh Koechner kan formentlig se frem til en klækkelig sum penge i forbindelse med skilsmissen, når forældremyndigheden over børnene skal besluttes.
Artiklen fortsætter efter billedet

David og Leigh Koechner skal skilles. (Foto: MEGA)
David og Leigh Koechner har været gift siden 1998, ifølge TMZ er det uklart, hvad der er skyld i, at parret nu går fra hinanden.
Leigh, der mødte sin ægtemand ombord på et fly, har dog en fordel i skilsmissen.
Hun underviser nemlig mennesker, der går igennem en skilsmisse og hjælper dem med at tackle den svære situation. Nu kan hun så hjælpe sig selv i de kommende måneder.
David Koechner har udover at have været med i "Anchorman" spillet med i en lang tv-serier og film.
Skuespilleren startede sin karriere tilbage i 1995, og siden har han spillet den ene rolle efter den anden.