Kendte14 timer siden

David Dencik triste 50-års-fødselsdag: Det var noget værre rod

Skuespilleren havde for travlt med arbejde til at arrangere en stor fødselsdagsfest, men han håber, at han får tid til sommer.
David Dencik
Sidste efterår fyldte skuespilleren 50 år, men det blev ikke til en stor fejring.– Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke fik samlet nogle mennesker og lavet noget mad. Men jeg kunne ikke nå det, erkender David Dencik.
 Foto: Kaspar Wenstrup og Jesper Sunesen

I en lagerbygning i Prag til lyden af arbejdende elektrikere og med en yoghurt og en halvlunken kop te i hånden, rundede David Cencik et skarpt hjørne 31. oktober sidste år.

– Jeg var på arbejde, så det kunne ikke være anderledes. Jeg optog en tv-serie, fortæller den populære skuespiller om den dag i efteråret, hvor han fyldte 50 år.

Han var i gang med en amerikansk produktion, hvor nogle af hans kollegaer havde hørt, at han fyldte rundt.

– De havde købt en cheesecake og sang for mig. Det var meget rørende, siger han.

David Dencik
DR-serien ”Andre folks penge” blev optaget i Berlin.– Jeg spiller en embedsmand i skattevæsenet. Jeg synes, det var en festlig rolle, da han ret tidligt i serien kommer i en klemme. Det var en skøn dramatisk spænding at være i, mener David.
 Foto: Kaspar Wenstrup og Jesper Sunesen

– Det var et meget godt billede af, hvordan jeg har prioriteret mit liv, at det var sådan min 50-års fødselsdag så ud, erkender David Dencik, som lige nu er på skærmen i DR-serien ”Andre folks penge”.

De sidste år har han haft travlt med job i både Danmark og udlandet, men når han ikke rejser verden rundt på optagelser, så elsker han at vende hjem til Danmark. Nærmere bestemt Frederiksberg, hvor han bor med sin kone Sofie og deres to børn, på otte og 10 år.

Fløj hjem til fødselsdag

David nåede også hjem på sin fødselsdag, som han afsluttede med familien.

David Dencik
Her er David med sin datter Elvira på 10 år, da de var til premiere på ”Tinkas Juleeventyr” i Tivoli sidste efterår. Sammen med sin kone, Sofie, har han også sønnen Gabriel på otte år.
 Foto: Kaspar Wenstrup og Jesper Sunesen

– Så fløj jeg hjem samme dag, og vi spiste en middag, men der var ingen, der var forberedte på, at jeg kom hjem den dag. Så det var noget værre rod, forklarer han.

– Jeg tog med min kone og børn og min far og hans kone ud at spiste på en lokal god restaurant på Frederiksberg. Men børnene havde travlt, da min fødselsdag er på halloween, og de synes, det var meget sjovere at komme ud og rasle slik, forklarer skuespilleren, som nød dagen, men alligevel føler han, at der manglede noget.

– Min 50-års-fødselsdag var et kæmpe antiklimaks, erkender ”Andre folks penge”-skuespilleren.

David Dencik
– Jeg fik en trækasse af min datter, som hun havde lavet i sløjd, og så fik jeg en tegning af min søn, fortæller David om den dag han fyldte 50 år.
 Foto: Kaspar Wenstrup og Jesper Sunesen

Han havde det ikke svært med at fylde rundt, men han ville ønske, at han havde haft overskuddet til at arrangere en større fejring.

– Jeg havde nok en forhåbning om, at der ville være en eller anden form for fejring. Jeg fik en masse sms’er.

Selv om næste fødselsdag nærmer sig med hastige skridt, så er der dog stadig håb om, at der kommer større rund fejring i sommerferien.

– Jeg har haft en fantasi om at leje en food truck og køre den ind i haven. Det kan godt være, jeg skal gøre det, funderer han.

David Dencik
– Jeg er i gang med en Apple-serie i Litauen. Det er derfor jeg har det her overskæg, forklarer skuespilleren, der både er populær i Danmark og Sverige, hvor han er født.
 Foto: Kaspar Wenstrup og Jesper Sunesen

Mor passer børnene

Lige nu er er der faktisk også rimelig roligt i tv-stjernens arbejdsliv. Det betyder, at han har mere tid til sin familie. Det nyder både han og de, selv om hans børn aldrig har set det som et problem, at deres far er så meget på farten.

– Det har altid været deres liv. De har en mor, som passer godt på dem. Jeg har ikke oplevet at de har udtrykt noget problematisk omkring det, men det kan være, at det kommer, lyder det fra skuespilleren.

David mødte sin 10 år yngre kone til Distortion på en bar i København i 2008. Dengang var hun kun i begyndelsen af 20’erne, men er siden er hun blevet uddannet jurist, og hun står primært for at holde styr på deres to børn, når han er på farten.

– De er ikke så meget med. De har været med enkelte gang, når jeg har fri. Det dur ikke at have dem med på set, for der er jeg fraværende, og når vi så er færdige, skal jeg samle mig og forberede mig til næste dag, siger den succesfulde skuespiller, der lige nu arbejder på en serie for Apple, som bliver optaget i Litauen.

Sponsoreret indhold