Annonce
Kendte11 timer siden

David Dencik er blevet skilt: Skete i sommer

David Dencik er ikke længere en gift mand. Efter 15 år og to børn er skuespilleren og fru Sofie gået fra hinanden
David Dencik, 51, er ikke længere gift med den 10 år yngre Sofie Munch.
David Dencik, 51, er ikke længere gift med den 10 år yngre Sofie Munch.
 Foto: Hanne Juul
Annonce

LÆS OGSÅ: Berørt Lars Løkke Rasmussen: - I skal satanedme holde snitterne fra min familie

Efter 13 år som mand og kone er det slut.

Skuespiller David Dencik og hans 10 år yngre jurauddannede hustru Sofie Munch er blevet skilt og flyttet hver til sit.

Af skilsmissebevillingen, som SE og HØR er i besiddelse af, fremgår det, at det skete i juni.

Et opslag i tingbogen viser, at Sofie allerede i slutningen af april købte et rækkehus i Valby for 7,5 mio. kr., hvor hun har boet, siden hun overtog det den 20. juli.

David er blevet boende i huset, som han har købt Sofie ud af. Familieoverdragelsen kostede den populære skuespiller ni millioner kroner.

Sammen har de børnene Elvira, 11, og Gabriel, ni.

Annonce

David er en berejst herre med en bragende karriere både herhjemme, i sit andet hjemland Sverige samt det store udland.

Skuespilleren har tidligere i interviews fortalt, hvor store veksler hans karriere har trukket på hans og Sofies ægteskab.

I sommer, efter skilsmissen var afsluttet, fortalte han til Billed-Bladet, at Sofie ofte stod for alt det praktiske, når han var væk i forbindelse med arbejde.

Annonce

Da han optog "Andre folks penge" røg han ind i et omkostningsfuldt overlap i arbejdskalenderen. Før den ene optagelse var afsluttet, begyndte han samtidig at optage spillefilmen "Begyndelser", hvor han spiller over for Trine Dyrholm.

– Det er altid vanskeligt at rejse væk hjemmefra og få det hele til at flugte. Jeg startede optagelser til filmen ”Begyndelser” på Fyn samtidig, og der var en supersvær logistik omkring det.

Annonce

- Desværre var der lidt overlap, og det gjorde det virkelig besværligt, og der var nogle datoer, som skulle rykkes rundt, og jeg måtte køre i bil om natten fra den ene optagelse til den anden. Men det kunne ikke være anderledes, fortalte den dengang nyskilte skuespiller til ugebladet.

For at få det til at lykkes, måtte Sofie trække læsset.

– Det har været en omstændighed for vores parforhold i alle årene. Det har også været et stressmoment for vores parforhold, og det er en udfordring hver gang, og noget vi skal løse.

SE og HØR har forsøgt at få en kommentar fra David, men det er ikke muligt, da han er på optagelse i udlandet, oplyser hans agentur.

Annonce

Sponsoreret indhold