Kendte19 timer siden

Dave Edmunds døde i konens arme: Er i kritisk tilstand

Rock-legenden Dave Edmunds er nu i kritisk tilstand, efter han fik hjertestop og døde i sin kones arme, før han blev genoplivet
Dave Edmunds er lige nu i kritisk tilstand, efter han blev ramt af et hjertestop.
Dave Edmunds er lige nu i kritisk tilstand, efter han blev ramt af et hjertestop.
 Foto: Mcpix/Shutterstock/Ritzau Scanpix

Den 81-årige rock-legende Dave Edmunds ligger nu og i kritisk tilstand på hospitalet, efter han blev ramt af et hjertestop i hjemmet i Rockfield i Monmouthshire i Storbritannien.

I et oplsag på Facebook fortæller hans kone, Cici Edmunds, hvordan musikeren døde i hendes arme, før han blev genoplivet.

"Min elskede mand gennem 40 år har fået et alvorligt hjertestop. Han døde i mine arme, mens jeg desperat forsøgte at holde ham i live, siger Cici Edmunds, der har været Dave Edmunds hustru gennem 40 år," skriver hun.

Sygeplejersker fortog kraftig hjertemassage på Dave Edmunds i familiens hjem, og var på et tidspunkt ved at give op.

"Cici, jeg stopper. Dave er væk. Han er død," havde meldingen været til konen.

Men hun nægtede at give op, og sygeplejersken forsatte med mere hjertemassage. Dave Edmunds blev kørt på hospitalet, hvor han blev intuberet og genoplivet.

Han ligger nu indlagt med på hospitalet, hvor han ifælge The Sun er blevet hjerneskadet og har alvorligt hukommelsestab.

"Risikoen for endnu et stort hjertestop er høj – og hvis det sker igen, er der ingen chance for, at Dave overlever," lyder det fra konen i opslaget.

Cici Edmunds er stadig i chok over den forfærdelige oplevelse.

"Min strålende, talentfulde, sjove og specielle Dave kunne virkelig bruge så mange bønner fra alle lige nu," siger hun.

"Dave står foran en meget lang rejse, hvis han overlever. Det gør vi begge. Men at vide, at der findes godhjertede mennesker som jer, gør denne utrolig svære rejse en smule lettere," slutter hun opslaget.

Dave Edmunds lavede i 1970 julehittet "I Hear You Knocking", der lå nummer et på hitlisterne og har fået over 30 millioner i afspilninger på musikstreamingtjenesten Spotify.

Sponsoreret indhold