Kendte15. februar 2024

Datingrygterne tager til: Barry Keoghan spottet med sangstjerne

"Saltburn"-skuespilleren er atter engang blev fanget i selskab med den berømte sangerinde Sabrina Carpenter
Barry Keoghan poses for photographers upon arrival at the UK premiere of the television series 'Masters of the Air' in London, Monday, Jan. 22, 2024. (Photo by Scott A Garfitt/Invision/AP)
Barry Keoghan ser ud til at have fundet kærligheden på ny efter bruddet med moderen til hans søn.
 Foto: Scott A Garfitt/AP/Ritzau Scanpix

Det ser efterhånden ud til, at rygterne taler sandt, og at Barry Keoghan har scoret sangerinden Sabrina Carpenter.

I hvert fald er de to kendisser atter engang blevet spottet i hinandens selskab.

Det skriver News.com.au.

Ifølge mediet blev den 31-årige "Saltburn"-skuespiller og den 24-årige sangerinde fotograferet, da de forleden forlod en restaurant sammen i Los Angeles.

De tog herefter videre sammen til en bar i West Hollywood.

Barry Keoghan og Sabrina Carpenter blev kædet romantisk sammen for første gang tilbage i december 2023.

Her delte X-profilen Pop Crave billeder af de to kendisser sammen på en restaurant, hvilket fik internettet til at koge over med sladder.

Det skyldtes i særdeleshed, at Sabrina Carpenter kort forinden var blevet rygtet sammen med sangeren Shawn Mendes, ligesom at Barry Keoghan sidste år fik en søn med sin daværende kæreste, Alyson Kierans.

De to skal dog være gået fra hinanden i al hemmeligheden, inden filmstjernen begyndte at date Sabrina Carpenter.

Hverken Barry Keoghan eller Sabrina Carpenter har kommenteret deres forhold til hinanden.

De to stjerner er begge på toppen af deres karrierer.

Den irske skuespiller blev i 2022 nomineret til en Oscar for sin præstation i filmen "The Banshees of Insherin", mens han i år er blevet storhyldet for sin hovedrolle i "Saltburn".

Sabrina Carpenter har ligeledes travlt, da hun har fungeret som åbningsartist på Taylor Swifts yderst omtalte verdensturné, The Eras Tour.

Sponsoreret indhold