Dasha Nekrasova fyret efter kontroversielt interview

Man skal passe på, hvem man inviterer ind i sin podcast, hvis man vil beholde sit skuespillerjob i Hollywood.
Det må Dasha Nekrasova, efter hun forleden havde den kontroversielle højrefløj-aktivist Nick Fuentes på besøg i podcasten "Red Scare", hvor "Succession"-stjernen er vært.
Den 34-årige skuespillerinde er nemlig i kølvandet på interviewet blevet fyret af sit agentur og har mistet en rolle i en kommende film.
Det skriver New York Post
Ifølge det amerikanske medie har Dasha Nekrasovas agentur bekræftet at have smidt skuespillerinden på porten, ligesom hun - ifølge mediet - har mistet sin rolle i filmen "Iconoclast".
Podcastafsnittet med Nieck Fuentes som gæst blev sendt 10. oktober.

Her snakkede han med skuespillerinden og hendes medvært, Anna Kchachiyan, om blandt andet hans berømmelse, immigration, likvideringen af Charlie Kirk, vaccinationer og Kanye West.
Det er ikke første gang, Dasha Nekrasova er landet i strid modvind for kontroversielle holdninger.
Skuespillerinden, der spillede rollen som krisevejlederen Comfrey Pellits i ni afsnit af "Succession", blev i 2023 citeret for at sige, at "Francis ikke er den ægte pave", og at "kirken er infiltreret af jøder".
Udover "Succession" er skuespillerinden kendt fra serier som "Mr. Robot", "Materialists" og "The Serpent".
Hun har i skrivende stund ikke kommenteret fyringerne.