Kendte29. marts 2023

Dar Salim taler ud om kærligheden: Bange for at blive afvist

Skuespilleren har været bange for at få afslag fra de kvinder, som han har været interesseret i
Dar Salim åbner op om kærligheden i nyt interview. 
Dar Salim åbner op om kærligheden i nyt interview.
 Foto: Ritzau Scanpix

Det er ikke meget 45-årige Dar Salim førhen har delt ud af sit kærlighedsliv. Faktisk ingenting.

LÆS OGSÅ: Dar Salim langer ud: etnicitetsspørgsmål havde nær kostet ham stor rolle

Men i et interview med ALT for damerne åbner skuespilleren nu op om sine erfaringer med kærligheden.

Og her fortæller han blandt andet, at han er parat til at finde den ægte vare.

- Jeg har ikke behov for flere testforhold, så hvis det ikke føles rigtigt, så siger jeg pænt farvel, og hvis det føles godt, jamen, så nyder jeg det.

Men selvom skuespilleren er åben over for at finde kærligheden, så er det ikke altid lige let at navigere rundt i dating-livet.

Dar Salim har nemlig altid været bedre til at blive scoret end at score - i frygt for at blive afvist. Derfor øver skuespilleren sig på at række ud til de kvinder, som han er interesseret i. For hvad er det værste, der kan ske? forklarer han.

LÆS OGSÅ: Dar Salim afviser: Hun er IKKE min kæreste

Skuespilleren er dog sparsom med oplysninger omkring sin civilstatus.

- Jeg dater lidt, og jeg finder ud af, hvad jeg skal. Og nærmere kommer jeg det nok ikke lige nu. Der er ikke noget navn på hende, jeg er ugift med. Jeg tror, at næste gang, jeg taler højt om kærlighed, så er det først, når jeg vil fortælle, at nu har jeg fundet en, jeg gerne vil giftes med, lyder det kryptiske svar fra Dar Salim.

Dar Salim har sønnen Zidane på 12 år, som han har sammen med ekskæresten og filmproducenten Meta Louise Foldager.

Sponsoreret indhold