Kendte16. februar 2020

Dar på dybt vand

Dar Salim er vært, når der i aften bliver sendt "Zulu Awards" på TV 2 Zulu

Det er efterhånden traditionen, at Zulu Awards byder på det ene skøre optrin efter det andet, og i år bliver selvfølgelig ingen undtagelse.

I år er det skuespilleren Dar Salim, der skal guide seerne igennem den gakkede aften.

SE og HØR mødte ham på den røde løber i K.B. Hallen forud for showet, da det blev optaget i torsdags.

Lige inden showet skulle til at gå i gang, sad nerverne løst på den 42-årige skuespiller.

- Vi har forberedt os grundigt, og det er nogle dygtige mennesker, der skal optræde, fortalte han og fortsatte:

- Jeg kan godt mærke nerverne nu. Indtil videre har de været rimeligt meget i ro, men nu kan man godt mærke det, og det skal man også.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/zulu_awards_2020_tsl_20200213_2681.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Dar Salim så fantastisk ud, da han dukkede op på den røde løber. (Foto: Thomas Laursen)

Zulu Awards byder altid på vilde, skøre og underfundige indslag.

I år er ingen undtagelse, forsikrer Dar.

- Man kommer til at se mig på dybt vand. Man kommer til at se mig i uvante situationer, fortæller han.

Han mener faktisk, at det er et krav, at man tør tage chancer, når man er vært på et show som Zulu Awards.

- Det synes jeg, at man skal. Når man siger ja til sådan noget, så skal man også sætte sig selv på spil. Så kan det være, at man falder og slår sig, og så griner vi lidt af det. Man skal ikke spille det sikre kort.

Zulu Awards bliver sendt på TV 2 Zulu i aften klokken 20.50

Du kan se ALLE billederne fra den røde løber i galleriet herunder

Zulu Awards 2020

Sponsoreret indhold