Kendte16. april 2020

Danskerne vilde med sang fra bizar ”Tiger King”-serie

Netflix-serien med den excentriske Joe Exotic er hitter over hele verden. Men det gør tigersangen fra serien også – særligt i Danmark
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/img_0085_jepa_r.jpg
 (Foto: Netflix)

Det er ikke kun, når det gælder tigere i fangenskab, at Joe Exotic fra dokumentarserien ”Tiger King - Murder, Mayhem & Madness” er i sit es.

Han er nemlig også svært glad for musik og udgiver også flittigt sit eget.

I slutningen af marts kunne man på musiktjenesten Spotify få tudet ørerne fulde af det helt særlige stykke musik fra serien: ”I Saw a Tiger”.

Og det var altså noget, mange corona-isolerede danskerne benyttede sig af.

Det viser sig i hvert fald, at sangen med den nu berømte tigerpark-ejer er særligt populær i Danmark.

Det skriver flere medier - blandt andet amerikanske TMZ.

Danskerne indtager altså førstepladsen, når det gælder Joe Exotic-musik på den populære streamingtjeneste og har flest aflytninger per indbygger.

Lige i hælene har vi England, Irland og Island, hvor sangen også bliver aflyttet flittigt.

Den 57-årige Exotic afsoner i skivende stund en 22 år lang fængselsdom efter han i januar 2020 blev kendt skyldig i blandt andet at have forsøgt at hyre en lejemorder til at skaffe ærkerival og dyrerettighedsforekæmper Carole Baskin af vejen.

Du kan høre den populære sang nedenfor.

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold