Kendte26. oktober 2020

Danske Jannik i USA: Håber på Trump-sejr

Den danske smykkedesigner, Jannik Olander, 48, håber, at amerikanerne giver Donald Trump fire år mere i Det Hvide Hus.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er sjældent, man møder et menneske i USA, der har svært ved at vælge mellem de to præsidentkandidater, republikanske Donald Trump og demokratiske Joe Biden. Landet er splittet som aldrig før, og hvis man støtter den ene, hader man den anden.

Men sådan er det ikke for danske Jannik Olander, der har boet i USA i 13 år, hvor han har opbygget sit eget smykkeimperium, Nialaya, i Los Angeles. Igennem årene har han leveret bling-bling til kæmpestjerner som Justin Bieber.

- Det er sindssygt svært. Men jeg flyttede jo ikke fra Danmark for at komme til et sted, der er socialistisk. Det gjorde jeg jo ikke. Jeg flyttede, fordi jeg ville noget andet. Jeg ville nok stemme på Trump, siger Olander, da SE og HØR møder ham på den smarte kaffebar, Verve, på den legendariske Melrose Avenue i USA's anden største by.

Upopulær holdning

Han ved godt, at hans holdning er upopulær blandt mange. Ikke mindst i L.A., der er en hardcore demokratisk by i den glødende demokratiske stat, Californien. Vi skal tilbage til 1988 for at finde et valg, hvor staten blev vundet af en republikansk kandidat. Det var George H. W. Bush, der dengang farvede Californien rød i slutningen af det konservative årti.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/analyse-kopi.png

Danske Jannik ved, hvem han håber vinder. Foto: Jacob Heinel Jensen

Jannik har mange unge venner - og sorte venner - der ikke har meget til overs for den siddende præsident.

- Men Trump disrupter det politiske liv på mange måder, og det tror jeg, USA har brug for. Clinton var korrupt, og der var ingen, der kunne lide hende. Obama brugte otte år på at rejse rundt og sige undskyld for alt det, USA havde gjort. Jeg kan meget godt lide, at Trump går ud og laver nogle nye aftaler. Med Kina. Og at han vil ud af NATO, f.eks. USA betaler meget mere end Tyskland, men vi render bare og betaler og stiller op hver gang, der er krige. Og bruger alle vores penge på det! Mens Trump har været præsident, har der ikke været nogle krige. Der kommer nogle penge tilbage, som vi jo kan bruge i samfundet her. Økonomien er jo gået godt de sidste fire år. Det betyder rigtig meget, når man er herovre, siger han.

Træt af demokraterne

Jannik Olander er permanent borger i USA, men han har endnu ikke opnået stemmeret. Det får han dog inden det næste valg, når han bliver amerikansk statsborger. Og han er godt træt af det demokratiske parti, der styrer her. Der er opstået en bevægelse i Los Angeles af folk, der er trætte af de politiske ledere. Parolen er, at den guvernøren Gary Newsome, og borgmesteren, Eric Garcetti, lader kriminelle og hjemløse indtage Englenes By.

https://imgix.seoghoer.dk/img_8039.jpeg
 Foto: Jacob Heinel Jensen

Nogle vender deres eget parti ryggen. Som denne demokrat til demonstration lørdag i Beverly Hills.

- Der er så mange demokrater. Men problemet er, at det sejler. Nu har vi prøvet det, og det virkede ikke. Rudy Guiliani (Trumps advokat og tidligere republikansk borgmester i New York City, red.) ryddede jo op dengang i New York, og det blev en sikker by. Det betyder noget for mig. Jeg har før følt mig sikker i L.A. Jeg har arbejdet nede på Melrose Avenue med bagdøren åben. Jeg følte mig ikke usikker. Der kom måske en hjemløs og ville have en dollar eller en øl. Nu ville jeg aldrig sidde med døren åben. Der er for mange bander, og de ville komme og røve mig. Jeg lukker dør og gate. Man tænker hele tiden over det. Under Black Lives Matter demonstrationerne blev min butik ødelagt. Og det var ikke demonstranter, men bander, der bare kørte rundt. Folk løb op og ned af gaderne med inventar fra alle luksusbutikkerne. Op til valget tager jeg ingen chancer. Vi lukker alt ned og sætter træplader op foran vinduerne. Politiet gør ikke nok, siger Olander.

Offer for flugtbilist

For to uger siden, blev Jannik offer for en flugtbillist. Smykkedesigneren kom kørede i sin Mercedes G Wagon. Pludselig blev han ramt af en anden bil bagfra. Føreren af den af anden bil flygtede fra ulykkesstedet, selvom hun var smurt ind i blod.

- Jeg er på vej tilbage til mit kontor, og jeg sidder og venter for rødt. Der kommer en pige kørende for fuld smæk ind i min bil. Og jeg havde min hund bagi. Jeg løb ud og sagde "hvad fanden sker der. Er du okay?" til hende. Hun rullede vinduet ned og havde tatoveringer i hovedet. Hun havde blod i hele hovedet, og der var ingen airbag, der var udløst. Hendes Toyota var helt smadret. Da jeg gik om for at tage et billede af hendes nummerplade, så jeg, at hun ikke havde nogen. Jeg sagde til hende, at hun skulle trække ind til siden. Der var ingen biler. Og så stikker hun af. Det er sådan noget, der aldrig ville ske i Danmark. I Danmark er folk søde og gode ordenlige mennesker. Folk har integritet, siger han.

Jannik tog sagen i egen hånd.

- Jeg ringede selvfølgelig 911. Det tog mig seks minutter at komme igennem til politiet. Jeg forklarer, hvad der er sket og giver dem hendes lokalitet. Men politimanden siger: "Forfølger du hende? Det må du altså ikke. Du bliver nødt til at stoppe, ellers bliver du arresteret." Det er jo et fucked up system. Politiet skulle jo så komme. Jeg stod og ventede i mørket i 25 minutter. Hun var jo kørt. De finder hende aldrig. Jeg var så bitter over det. Min retsfølelse bliver krænket, siger han.

Han er bange for, at demokraterne vil skære i politiets budgetter, så lovløsheden vil præge Los Angeles' fremtid.

- De venstreorienterede vil skære politiet ned. I en sindssyg by, der er mere kriminel end nogensinde. Med de mest sindssyge mennesker. Det er ulækkert. Det er jo det vilde vesten. Politiiet gider ikke rykke ud, siger han.

Hellere bajer med Biden

Men Jannik forstår godt, at Trump er upopulær. Og hvis skulle drikke en øl med en af kandidaterne, ville han til enhver tid vælge Joe Biden.

- Som person er Trump ulækker. Han er frygtelig. Men jeg synes, at demokraterne er så korrupte. Biden er også for gammel. Efter lidt tid begynder han at vrøvle, og han kiggede på sit ur under den sidste debat. Hvor fanden skal være? Han står til sit livs vigtigste debat siger Olander, der ikke er i tvivl om, at Donald er den bedste til at få styr på verdens rigeste land:

- Jeg synes, at hvad der er godt for business, det er godt for samfundet. Jeg tror, Trump vil pumpe så mange penge ud, siger Jannik Olander til SE og HØR i Los Angeles.

https://imgix.seoghoer.dk/img_8035.jpeg

En stor pro-Trump demonstration forleden i Beverly Hills.

Sponsoreret indhold