Kendte29. august 2022

Dansk toppolitiker indrømmer: Snagede i modstanders mailkonto

Bendt Bendtsen erkender nu, at han i seks måneder kiggede med i sin forgængers mailkonto og fandt ud af, hvordan socialdemokraterne ville angribe ham
Den nyudnævnte økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen får her overrakt nøglerne til Erhvervsministeriet af sin forgænger Ole Stavad.
Den nyudnævnte økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen får her overrakt nøglerne til Erhvervsministeriet af sin forgænger Ole Stavad tilbage i 2001. Hvad Stavad ikke vidste var, at de kommende måneder kiggede Bendt Bendtsen med i hans dybt private mails.
 Foto: Claus Bech Andersen/Ritzau Scanpix

Som parti går De Konservative meget op i, at borgerne skal opføre sig ordentligt og følge loven.

Men åbenbart ikke mere, end at da den konservative Bendt Bendtsen (K) blev økonomi- og erhvervsminister i 2001, fik han kort efter en "fantastisk" overraskelse.

Han havde nemlig overtaget forgænger Ole Stavads (S) computer og havde utilsigtet adgang til socialdemokratens e-mails i seks måneder.

Dermed fik han indsigt i, hvordan Socialdemokratiet ville angribe den nytiltrådte konservative minister. Det fortæller Bendt Bendtsen i 24syv-programmet "Ministertid", skriver Berlingske.

- Jeg ville ikke engang fortælle det til min egen departementschef, for så havde han jo fået det stoppet, forklarer den nu tidligere ministeret i programmet.

- Så de første gange, jeg var i spørgetid, der var jeg ekstremt godt forberedt, for jeg kendte jo spørgsmålene fra Socialdemokratiet, for dem havde jeg læst på min egen computer,« siger Bendt Bendtsen og slår en stor latter op.

- Det var fantastisk.

Selvom der sandsynligvis - som minimum - er tale et klart brud på loven om brevhemmelighed, kan Bendt Bendtsen på ingen måde se problemer i sin opførsel.

- Ej, hvis de sender en mail til den computer, som jeg sidder og arbejder på, hvad de vil spørge mig om til et tirsdagsspørgsmål.

- Så var jeg eddermame forberedt til tænderne, lyder det derimod fra den konservative topfigur.

Sponsoreret indhold